Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Ɗana, ka mai da hankali ga hikimata ka saurara da kyau ga kalmomin basirata,
2 at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
don ka ci gaba da yin kome daidai leɓunanka za su adana sani.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
Gama leɓunan mazinaciya na ɗigan zuma, maganarta tana da sulɓi fiye da mai;
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
amma a ƙarshe tana da ɗaci kamar tafashiya, mai ci kamar takobi mai kaifi biyu.
Ƙafafunta na kaiwa ga mutuwa; sawunta na jagora kai tsaye zuwa kabari. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Ba ta wani tunanin rayuwa; hanyoyinta karkatacce ne, amma ba tă sani ba.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Yanzu fa,’ya’yana, ku saurare ni; kada ku juye daga abin da nake faɗa.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Ku yi nesa da hanyarta, kana ku je kusa da ƙofar gidanta,
9 at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
don kada ku ba da ƙarfi mafi kyau ga waɗansu da kuma shekarunku ga wani marar imani,
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
don kada baƙi su yi biki a kan dukiyarku wahalarku ta azurta gidan wani mutum dabam.
11 så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
A ƙarshen rayuwarku za ku yi ta nishi, sa’ad da namanku da jikinku suka zagwanye.
12 og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
Za ku ce, “Me ya sa na ƙi horo! Me ya sa zuciyata ta ƙi gyara!
13 så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Ban yi biyayya da malamaina ba ko in saurari masu koyar da ni.
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
Na zo gab da hallaka gaba ɗaya a tsakiyar dukan taron.”
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Ku sha ruwa daga tankinku, ruwa mai gudu daga rijiyarku.
16 lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
In maɓulɓulanku suka cika suna malala har waje, rafuffukan ruwanku a dandalin jama’a?
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Bari su zama naka kaɗai, don kada ka raba da baƙi.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Bari maɓulɓulanka ya zama mai albarka, bari kuma ka yi farin ciki da matar ƙuruciyarka.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Ƙaunatacciyar mariri, barewa mai kyan gani, bari mamanta su ishe ka kullum, bari ƙaunarta ta ɗauke hankalinka kullum.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Ɗana, me ya sa za ka bari mazinaciya ta ɗauke maka hankali? Don me za ka rungume matar wani?
21 Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Gama hanyar mutum a bayyane take a gaban Ubangiji, yana kuma lura da dukan hanyoyinsa.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Ayyukan mugunta na mugun mutum tarko ne gare shi; igiyoyin zunubinsa za su daure shi kankan.
23 han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
Zai mutu saboda rashin ɗa’a yawan wawancinsa zai sa yă kauce.
