Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Ka capa, poukpanueknae na tawn nahane hoi, na pahni ni panuenae a pâkuem thai nahanelah,
2 at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
kaie lungangnae hah thai nateh, kaie thaipanueknae dawk na hnâpakeng haw.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
Bangkongtetpawiteh, napui kathoutnaw e pahni teh, khoitui patetlah a radip, a lawk teh sathaw hlak hai a pâhnan.
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
Hatei, apoutnae koe lateh, hmue patetlah a kha teh, avoivang kahran e sarai patetlah a hran.
A khok ni duenae lamthung a pâtam teh, a khok takan ni sheol hmai a pâtam. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Hoehpawiteh, a hringnae lamthung na pouk hoeh vaiteh, a lamthung a cak hoeh e hah na panuek mahoeh.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Hatdawkvah, ka canaw, atuvah, ka lawk thai awh haw. Ka dei e lawknaw hah pahnawt awh hanh.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Hatei, ahlanae koe kampuen awh nateh, ahnie im takhang hoi hai hnai awh hanh.
9 at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
Hoehpawiteh, barinae na hmu e hah ayâ alouk koe kampuen payon vaih. Tami nuen kamathoutnaw rahak vah, na hringnae be na hno payon vaih.
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
Hoehpawiteh, ramlouknaw ni na tawntanae dawk nawm awh vaiteh, na thaw tawk e a pawnaw hah ramlouknaw im vah phat payon vaih.
11 så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
Apoutnae koe lah, na takthai a kamsoe toteh, na khui payon vaih.
12 og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
Bangtelamaw, cangkhainae hah koe ka hmuhma teh, yuenae hah ka lungthin hoi koe ka dudam toe.
13 så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Na kacangkhaikung e lawk hah koe ka tarawi ngaihoeh niteh, na cangkhainae hah koe ka thai ngaihoeh heh ma.
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
Tamimaya hoi kamkhuengnaw koe rawknae kâhmo hoeh e dueng doeh hei na ti han na kaima.
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Nange tuikhu, na tuikhu hoi ka tâcawt e tui roeroe hah na nei han.
16 lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
Na tuiphuek hah ram tangkuem lawng vaiteh tamimaya ceinae lamnaw dawk a lawng han na maw.
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Nama hanelah dueng awm seh, ayâ alouke hoi kâkabawpkhai hane nahoeh.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Na tuikhu teh yawhawi seh, na naw nah e na yu koe na lungkuep lawih.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Ngai kaawm e sayuk hoi a meikahawi e sayukhre patetlah, a sannunaw ni na lungkuep sak naseh. A lungpatawnae ni na lungkuep sak naseh.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Bangtelamaw, ka capa nang ni napui kahawihoehe hah na ngai vaiteh, khuet na tapam han vaw.
21 Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Bangkongtetpawiteh, tami hringnae lamthungnaw teh, BAWIPA ni koung a hmu teh, a lamthung pueng koung a pouk pouh.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Ama pouknae ni tamikayon teh a man vaiteh, a yonnae tangron hoi pâkhi lah ao han.
23 han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
Cangkhainae a vout dawkvah, a due vaiteh, puenghoi a pathu dawkvah, a kahma han.
