Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Ka ca aw, ka cueihnah he hnatung lamtah ka lungcuei dongla na hna kaeng lah.
2 at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
Thuepnah neh mingnah te ngaithuen hamla na hmuilai long khaw tuem uh saeh.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
Rhalawt nu kah a hmuilai ah khoilitui cip tih a lai khaw situi lakah hnal.
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
Tedae hmailong ah tah anih te pantong bangla khahing tih cunghang paihat bangla haat.
A kho te dueknah khuila suntla tih a khokan loh saelkhui la a doek. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Hingnah caehlong lakah a ming pawh a namtlak likloek te saelh ve ne.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Te dongah ka ca rhoek kai ol he hnatun uh laeh, ka ka dongkah olthui te nong tak boeh.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Na longpuei te anih neh lakhla sak lamtah a im thohka lam khaw mop boeh.
9 at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
Na mueithennah te a tloe taengla ham pae vetih na kum muenying muenyang la hang khueh ve.
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
Na thadueng te rhalawt rhoek cung uh vetih na patangnah phu te kholong imkhui la pawk ve.
11 så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
Na hmailong ah na nguek vetih na pum na saa khaw hmawn hae ni.
12 og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
Te vaengah, “Thuituennah te ka hmuhuet tih toelthamnah khaw ka lungbuei loh a tlaitlaek pai.
13 så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Ka saya ol te ka hnatun pawh kai aka cang puei taengah khaw ka hna ka kaeng pawh.
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
Hlangping neh rhaengpuei lakli kah boethae sumsiit te vat ka pha,” na ti hae ni
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Na tuitung dongkah tui neh na tuito lamtah aka sih te o.
16 lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
Na tuisih te kawtpoeng ah, sokca tui te toltung ah phuet saeh.
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Nang namah bueng hamla om saeh lamtah na taengkah kholong ham boel saeh.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Na thunsih te yoethen la om saeh lamtah na camoe kah na yuu dongah kohoe sak.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Anih tah sayuk rhuinu lunguem bangla, a sukbam te sakhi rhuinu mikdaithen bangla a tuetang boeih ah nang te m'hmilhmal sak saeh lamtah a lungnah loh m'palang sak yoeyah saeh.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Ba ham lae ka ca loh rhalawt la na palang vetih kholong kah a rhang te na kop eh.
21 Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Hlang kah longpuei neh a namtlak boeih a saelh te khaw BOEIPA mikhmuh ah om.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Halang te amah kathaesainah loh amah te a tuuk tih a tholhnah rhui loh a ban.
23 han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
Anih thuituennah a om pawt dongah duek vetih a anglat aih dongah palang ni.
