Ordsprogene 31
1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
Jecha Lemuuʼeel mootichaa kan haati isaa isa barsiifte:
2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
“Maali yaa ilma ko, maali yaa ilma gadameessa ko, maali yaa ilma wareega ko,
3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
humna kee dubartoota irratti, jabina kee warra mootota balleessan irratti hin fixin.
4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
“Yaa Lemuuʼeel, wanni kun moototaaf hin malu; daadhii wayinii dhuguun moototaaf hin malu; dhugaatii cimaatti gaggabuunis bulchitootaaf hin malu;
5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
kunis akka isaan dhuganii waan seerri jedhu dagatanii warra hacuucaman hunda mirga isaanii hin dhowwanneef.
6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
Warra baduuf jiraniif dhugaatii cimaa, warra jireenyi itti hadhaaʼeef daadhii wayinii kenni;
7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
isaan dhuganii hiyyummaa isaanii haa irraanfatan; rakkina isaaniis deebiʼanii hin yaadatin.
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
“Warra ofii isaaniitiif dubbachuu hin dandeenyeef, mirga warra gatamaniitiifis falmi.
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
Afaan kee banadhu; murtii qajeelaas kenni; mirga hiyyeeyyiitii fi rakkattootaatiif falmi.”
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
Niitii amala gaarii qabdu eenyutu argachuu dandaʼa? Isheen lula diimaa caalaa gati qabeettii dha.
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
Dhirsi ishee guddisee ishee amanata; inni waan faayidaa qabu tokko illee hin dhabu.
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
Isheen bara jireenya ishee guutuu waan gaarii isaaf fiddi malee isa hin miitu.
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Isheen suufii fi quncee talbaa barbaaddee harka ishee kan hojii jaallatuun footi.
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
Isheen akkuma doonii daldalaatti lafa fagoodhaa nyaata ishee fidatti.
15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
Isheen utuu lafti hin bariʼin hirribaa kaatee maatii isheetiif nyaata kenniti; xomboreewwan isheefis hojii qooddi.
16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
Isheen lafa qotiisaa hubattee ilaaltee bitti; waan hojjettee argattu keessaa wayinii dhaabdi.
17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
Isheen jabinaan mudhii ishee hidhattee hojiidhaaf irree ishee jabeeffatti.
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
Isheen akka daldalli ishee buʼaa qabu hubatti; ibsaan ishees halkaniin hin dhaamu.
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
Mukni itti jirbii maran harka ishee keessa jira; quba isheetiin immoo calii qabatti.
20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
Isheen hiyyeessaaf harka hiixatti; dhabaadhaaf illee harka balʼifti.
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
Yoo cabbiin buʼe illee isheen maatii isheetiif hin yaaddoftu; isaan hundinuu uffata bildiimaa uffataniiruutii.
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Isheen wayyaa siree dhaʼatti; uffata dhiilgee quncee talbaa haphii irraa hojjetames uffatti.
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
Dhirsi ishee yommuu karra magaalaa dura, jaarsolii biyyaa gidduu taaʼu ni kabajama.
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
Isheen wayyaa quncee talbaa dhooftee gurgurti; daldaltootaafis sabbata dhiʼeessiti.
25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
Isheen jabinaa fi ulfina uffatti; bara dhufaa jiruttis kolfuu dandeessi.
26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
Afaan ishee ogummaadhaan banatti; gorsi gara laafinaas arraba ishee irra jira.
27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
Isheen mana ishee toʼatti; isheen buddeena dhibaaʼummaas hin nyaattu.
28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
Ijoolleen ishee kaʼanii, eebbifamtuu jedhuun; dhirsi ishees akkasuma jedhaan; akkana jedhees ishee jaja:
29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
“Dubartoonni hedduun waan gaarii hojjetu; ati garuu isaan hunda caalta.”
30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Simboon nama gowwoomsa; miidhaginnis ni darba; dubartiin Waaqayyoon sodaattu garuu galateeffamtuu dha.
31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
Buʼaa harka ishee kennaafii; hojiin ishee karra magaalaa duratti ishee haa jaju.
