Ordsprogene 31

1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

Ama'na nanekea, kini ne' Lemuelina nerera knare antahintahi ami ke rempi humi'ne.

2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

Nagrani'a narimpafinti'ma kasegante'noa mofavre'nimoka, Ra Anumzamofonte huvempa hugeno nami'nea mofavre mani'nane.

3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

Hanave ka'a a'nerera hunka otro. E'inahu a'nemo'za kini vahe'ma zamazeri havizama nehaza a'nerera osuo.

4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

Lemueliga kini vahe'mo'za aka tina onesageno, kva vahe'mo'za hanave tima nezankura zamavesi zamavesi osugahaze.

5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

Na'ankure aka tima nesu'za kasegemofona zamage'nekaniza zamunte omane vahera zamazeri so'e osugahaze.

6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

Aka tina fri'zama nehanaza vahe nezamita, waini tina ra hazenkefima mani'naza vahe zaminke'za neho.

7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

Zamatrenke'za aka tina nene'za, zamunte omnea zanku'ene, ra knazama eri'naza zankura zamagekaniho.

8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

Kema huga'ma osu'nesia vahe'mokizmima keagahu trate'ma zamavarente'za zamazeri havizama nehanageta, kea hutma zamaza hiho.

9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

Zamunte'ma omane vahe'ene, zamagra'ama zamaza hugama osanaza vahe'mokizmi knare'zankura, fatgo hu'za refkoma huzmantesaza zankura keaga hunka zamaza hugahane.

10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

Izaga knare avu'ava ene ara erigahane? Na'ankure e'inahukna a'mo'a, zago'amo marerisa havea agatere'ne.

11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.

Neve'a ana a'mofonkura maka'zana hugahie huno antahinemiankino, mago zankura atupara osugahie.

12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

Mika zupa nomani'zama'afina, ana a'mo'a, knare zanke'za nevena hunenteno, azeri havizana osugahie.

13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

Ana a'mo'a muse nehuno sipisipi azoka ene kafina nofi'ene (flax) hakeno erino nofi zagiteno, agra'a azanu kukena hatino tro nehie.

14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

Ana a'mo'a ventemo'za zagore atre feno eri avitete'za neazankna huno, afetetira ne'zana erino noma'afina egahie.

15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.

Agra masa osu'nesigeno nanterampi otino nevene, noma'afi naga'amofo ne'zana retro nehuno, eri'za mofamo'ma eri'zama emerisia zana retro huntegahie.

16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

Ana a'mo'a hozama ante mopa rezagneno keteno, agra'a eri'nesia zagoreti mizaseno waini hoza antegahie.

17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

Ana a'mo'a hanavetino eri'zana eri a'kino, hanavetino eri'zana erigahie.

18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

Ana a'mo'a zagoma erifore'ma hu eri'za eri kaziga knare hu'neanakino, tavira rekru hunteno eri'zana e'nerinkeno kenage segahie.

19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

Ana a'mo'a agra'a, azanuti nofira zagino kukena hatino tro nehie.

20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

Agra zamunte omane vahera zamaza nehuno, mago'a zanku'ma atupama haza vahera zamaza nehie.

21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

Ana a'mo'a zasi ko'ma atanigeno'a, noma'afima nemaniza naga'amo'zama zasiku'ma fri'zankura, korora osugahie. Na'ankure amuhoma hu tavravereti hatino kukena huzamante'ne.

22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

Agra tafe'ma masi tafera hatino tafera nehuno, zago'amo mareri efeke ene fitunke tavravereti kukena hugahie.

23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.

Rankumamofo kafante'ma ranra vahe'mo'zama atru hu'za kegagama nehazafina, ana a'mofo nevena antahimiza ke'za antahi'za hu'naza nere.

24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

Mika zupa ana a'mo'a knare kukena nehatino, zamu'nofira tro nehige'za feno vahe'mo'za eme mizase'naze.

25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.

Agra hanave'areti'ene ra agima ami'zanteti kukena hiankna nehuno, henkama esia zankura kiza regahie.

26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.

Ana a'mo'a ama' antahi'zanteti kea nehigeno, agipina vahe'mofoma knare kema hunte kemo avite'ne.

27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

Arga mika'zama noma'afima me'nea zantamina kegava hu so'e nehuno, ferura nomanie.

28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

Mofavre zaga'amo'za hu muse hunentesageno, neve'a husga huntegahie.

29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"

Rama'a a'nemo'za knare avu'avara nehazanagi, kagra zamagaterenka hiranto a'tfa mani'nane.

30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

Mago a'mo'ma fru huno knare avu'ava'ma hania zamo'a krevatga hanigeno, agi agonama keganunuma hananazamo'a, fanane hugahie. Hianagi Ra Anumzamofoma koro hunteno agoragama nemanisia a'mofona, husga huntegahaze.

31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

Agrama eri'zama eri'nesia avamente mizana neminkeno, knare avu'ava'ma nehuno, knare eri'zama eri'nesia zankura, vahe'mo'za ra kuma'mofo kafante husga huntegahaze.