Ordsprogene 31
1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
Ĩno nĩyo mĩario ya Mũthamaki Lemueli: nĩ ndũmĩrĩri nditũ ĩrĩa aarutirwo nĩ nyina:
2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
“Atĩrĩrĩ, wee mũrũ wakwa, ngũkwĩra atĩa, o wee mwana wa nda yakwa, ngũkwĩra atĩa o wee mwana wa mĩĩhĩtwa yakwa,
3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
atĩrĩ, ndũkanaitange hinya waku na andũ-a-nja, kana ũhe ũhoti waku acio manangaga athamaki.
4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
“Atĩrĩrĩ, wee Lemueli, athamaki matiagĩrĩirwo nĩkũnyua ndibei, ti mũtugo wa athamaki kũnyua ndibei, anene matiagĩrĩirwo nĩ kwĩrirĩria njoohi,
5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
nĩgeetha matikanyue mariganĩrwo nĩ ũrĩa watho uugaga, nao magithie arĩa othe ahinyĩrĩrie kĩhooto kĩao.
6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
Heaga arĩa marathira njoohi, na ndibei kũrĩ arĩa marĩ na ruo rũnene rwa ngoro;
7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
reke manyue mariganĩrwo nĩ ũthĩĩni wao, na matige gũcooka kũririkana kĩeha kĩao.
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
“Arĩrĩria arĩa matangĩhota kwĩyarĩrĩria, warĩrĩrie kĩhooto kĩa arĩa othe anyamaarĩku.
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
Maarĩrĩrie, na ũmatuĩre ciira na kĩhooto; rũĩrĩra kĩhooto kĩa arĩa athĩĩni na arĩa abatari.”
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
Mũtumia ngatha-rĩ, angĩoneka kũ? Nĩgũkorwo thogora wake nĩũkĩrĩte mũno ũrĩa wa ruru iria ndune.
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
Mũthuuri wake nĩamwĩhokete biũ, na ndarĩ kĩndũ kĩa bata angĩaga.
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
Mũtumia ũcio, matukũ mothe ma muoyo wake, no maũndũ mega ekaga mũthuuriwe, na ndangĩmwĩka ũũru.
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Ethaga guoya wa ngʼondu na ndigi cia ũguta, agacirutĩra wĩra na kĩyo, na moko make.
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
Ahaana ta marikabu cia wonjoria, tondũ athũgũraga irio ciake kuuma kũraya.
15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
Okĩraga rũciinĩ kũrĩ o na nduma; akahe andũ a nyũmba yake irio, na akagaĩra ndungata ciake cia airĩtu mawĩra mao.
16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
Ecũũranagia ũhoro wa mũgũnda mũna, akaũgũra; kuumana na ũthũkũmi wake, ahaandaga mũgũnda wa mĩthabibũ.
17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
Ehotoragĩra wĩra wake erutanĩirie; moko make marĩ hinya wa kwĩrutĩra wĩra.
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
Nĩatigagĩrĩra atĩ wonjoria wake nĩũrĩ na uumithio, naguo tawa wake ũraaraga ũgĩakana.
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
Anyiitaga mũtĩ wa kuogotha ndigi na guoko, nakĩo gĩcũni kĩa ndigi agakĩnyiitĩrĩra na ciara ciake.
20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
Nĩataanahagĩra andũ arĩa athĩĩni, nao arĩa abatari akamatambũrũkĩria moko make.
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
Rĩrĩa tharunji yagũa-rĩ, we ndamakaga atĩ nĩĩgũthĩĩnia andũ a nyũmba yake; nĩgũkorwo othe nĩahumbe nguo cia rangi mũtune.
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Nĩatumaga indo cia kwara ũrĩrĩ wake; nake ehumbaga nguo cia gatani ĩrĩa njega, na cia rangi wa ndathi.
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
Mũthuuri wake nĩaheagwo gĩtĩĩo kĩhingo-inĩ gĩa itũũra inene, harĩa aikaraga marĩ na athuuri a bũrũri.
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
Mũtumia ũcio nĩatumaga nguo cia gatani agaciendia, na agatwaragĩra onjoria mĩcibi.
25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
Hinya na ũtĩĩku nĩcio nguo iria ehumbaga; nĩakenaga ategwĩtigĩra matukũ marĩa magooka.
26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
Aaragia ciugo cia ũũgĩ, naruo rũrĩmĩ rwake rũrutanaga maũndũ ma ũtugi.
27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
Nĩarũmbũyagia maũndũ ma nyũmba yake, na ndarĩĩaga irio atanogeire.
28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
Ciana ciake ciarahũkaga, cikoiga arorathimwo; o nake mũthuuri wake nĩamũgaathagĩrĩria, akamwĩra atĩrĩ:
29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
“Andũ-a-nja aingĩ manatuĩka ngatha, no wee nĩũmakĩrĩte othe.”
30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Ngoga nĩ cia kũheenania, naguo ũthaka nĩ wa tũhũ; no mũtumia ũrĩa mwĩtigĩri Jehova nĩ wa kũgaathĩrĩrio.
31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
Mũrĩhei mũcaara wa wĩra ũrĩa arutĩte, naguo wĩra wake ũrekwo ũmũgaathĩrĩrie kĩhingo-inĩ gĩa itũũra rĩrĩa inene.
