Ordsprogene 31
1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
The wordis of Lamuel, the king; the visioun bi which his modir tauyte hym.
2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
What my derlyng? what the derlyng of my wombe? what the derlyng of my desiris?
3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
Yyue thou not thi catel to wymmen, and thi richessis to do awei kyngis.
4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
A! Lamuel, nyle thou yiue wyn to kingis; for no pryuete is, where drunkenesse regneth.
5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
Lest perauenture thei drynke, and foryete domes, and chaunge the cause of the sones of a pore man.
6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
Yyue ye sidur to hem that morenen, and wyn to hem that ben of bitter soule.
7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
Drinke thei, and foryete thei her nedinesse; and thenke thei no more on her sorewe.
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
Opene thi mouth for a doumb man,
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
and opene thi mouth for the causes of alle sones that passen forth. Deme thou that that is iust, and deme thou a nedi man and a pore man.
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
Who schal fynde a stronge womman? the prijs of her is fer, and fro the laste endis.
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
The herte of hir hosebond tristith in hir; and sche schal not haue nede to spuylis.
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
Sche schal yelde to hym good, and not yuel, in alle the daies of hir lijf.
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Sche souyte wolle and flex; and wrouyte bi the counsel of hir hondis.
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
Sche is maad as the schip of a marchaunt, that berith his breed fro fer.
15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
And sche roos bi nyyt, and yaf prey to hir meyneals, and metis to hir handmaidis.
16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
Sche bihelde a feeld, and bouyte it; of the fruyt of hir hondis sche plauntide a vyner.
17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
Sche girde hir leendis with strengthe, and made strong hir arm.
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
Sche taastide, and siy, that hir marchaundie was good; hir lanterne schal not be quenchid in the niyt.
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
Sche putte hir hondis to stronge thingis, and hir fyngris token the spyndil.
20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
Sche openyde hir hond to a nedi man, and stretchide forth hir hondis to a pore man.
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
Sche schal not drede for hir hous of the cooldis of snow; for alle hir meyneals ben clothid with double clothis.
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Sche made to hir a ray cloth; bijs and purpur is the cloth of hir.
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
Hir hosebonde is noble in the yatis, whanne he sittith with the senatours of erthe.
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
Sche made lynnun cloth, and selde; and yaf a girdil to a Chananei.
25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
Strengthe and fairnesse is the clothing of hir; and sche schal leiye in the laste dai.
26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
Sche openyde hir mouth to wisdom; and the lawe of merci is in hir tunge.
27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
Sche bihelde the pathis of hir hous; and sche eet not breed idili.
28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
Hir sones risiden, and prechiden hir moost blessid; hir hosebonde roos, and preiside hir.
29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
Many douytris gaderiden richessis; thou passidist alle.
30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Fairnesse is disseiuable grace, and veyn; thilke womman, that dredith the Lord, schal be preisid.
31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
Yyue ye to hir of the fruyt of hir hondis; and hir werkis preise hir in the yatis.
