< Ordsprogene 31 >
1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
The words of king Lemuel; the oracle which his mother taught him.
2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
What, my son? and what, O son of my womb? And what, O son of my vows?
3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
Give not thy strength unto women, Nor thy ways to that which destroyeth kings.
4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
It is not for kings, O Lemuel, it is not for kings to drink wine; Nor for princes [to say], Where is strong drink?
5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
Lest they drink, and forget the law, And pervert the justice [due] to any that is afflicted.
6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
Give strong drink unto him that is ready to perish, And wine unto the bitter in soul:
7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
Let him drink, and forget his poverty, And remember his misery no more.
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
Open thy mouth for the dumb, In the cause of all such as are left desolate.
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
Open thy mouth, judge righteously, And minister justice to the poor and needy.
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
A worthy woman who can find? For her price is far above rubies.
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
The heart of her husband trusteth in her, And he shall have no lack of gain.
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
She doeth him good and not evil All the days of her life.
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
She seeketh wool and flax, And worketh willingly with her hands.
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
She is like the merchant-ships; She bringeth her bread from afar.
15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
She riseth also while it is yet night, And giveth food to her household, And their task to her maidens.
16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
She considereth a field, and buyeth it; With the fruit of her hands she planteth a vineyard.
17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
She girdeth her loins with strength, And maketh strong her arms.
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
She perceiveth that her merchandise is profitable; Her lamp goeth not out by night.
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
She layeth her hands to the distaff, And her hands hold the spindle.
20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
She stretcheth out her hand to the poor; Yea, she reacheth forth her hands to the needy.
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
She is not afraid of the snow for her household; For all her household are clothed with scarlet.
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
She maketh for herself carpets of tapestry; Her clothing is fine linen and purple.
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
Her husband is known in the gates, When he sitteth among the elders of the land.
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
She maketh linen garments and selleth them, And delivereth girdles unto the merchant.
25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
Strength and dignity are her clothing; And she laugheth at the time to come.
26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
She openeth her mouth with wisdom; And the law of kindness is on her tongue.
27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
She looketh well to the ways of her household, And eateth not the bread of idleness.
28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
Her children rise up, and call her blessed; Her husband [also], and he praiseth her, [saying]:
29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
Many daughters have done worthily, But thou excellest them all.
30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Grace is deceitful, and beauty is vain; [But] a woman that feareth Jehovah, she shall be praised.
31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
Give her of the fruit of her hands; And let her works praise her in the gates.