Ordsprogene 30
1 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
Zvirevo zvaAguri mwanakomana waJake, shoko rake: Murume uyu akati kuna Itieri, kuna Itieri nokuna Ukari:
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
“Ndini munhu asingazivi zvikuru kwazvo pakati pavanhu; handina kunzwisisa kwomunhu.
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Handina kudzidza uchenjeri, uye handina ruzivo rwaiye Mutsvene.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Ndiani akakwidza kudenga uye akazoburuka? Ndiani akabata mhepo mumaoko ake? Ndiani akasungirira mvura munguo yake? Ndiani akaisa migumo yose yenyika? Zita rake ndiani, uye nezita romwanakomana wake? Ndiudzei kana muchiriziva!
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
“Shoko rimwe nerimwe raMwari nderechokwadi; iye chidzitiro kuna avo vanovanda maari.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
Usawedzera kumashoko ake, kana kuti achakutsiura uye agokuratidza kuti uri murevi wenhema.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
“Zvinhu zviviri zvandinokumbira kwamuri, imi Jehovha, musandirambira izvi ndisati ndafa:
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
Bvisai kusatendeka nenhema zvive kure neni; musandipa urombo kana pfuma, asi ndipei chete zvokudya zvemisi yose.
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
Zvichida, ndingava nezvakawanda kwazvo ndikasakukudzai, uye ndikazoti, ‘Jehovha ndianiko?’ Kana kuti zvimwe ndingava murombo ndikaba, uye ndikasaremekedza zita raMwari wangu.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
“Usareva muranda kuna tenzi wake, nokuti achakutuka, uye uchazviripira izvozvo.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
“Kuna avo vanotuka madzibaba avo uye vasingaropafadzi vanamai vavo;
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
vaya vanozviti vakachena pamaonero avo asi vasina kusukwa tsvina yavo;
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
vaya vane meso anozvikudza nguva dzose, vane matarisiro okushora;
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
vaya vane meno anenge minondo nameno eshaya dzavo anenge mapanga kuti vaparadze varombo panyika, navanoshayiwa kubva pakati pavanhu.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
“Chikwevaropa chine vanasikana vaviri. Vanodanidzira vachiti, ‘Tipei! Tipei!’ “Kune zvinhu zvitatu zvisingatongoguti, zvina zvisingamboti, ‘Zvaringana!’:
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
guva, chizvaro chisingabereki, pasi pasingaguti mvura, nomoto usingamboti, ‘Zvaringana!’ (Sheol h7585)
17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
“Ziso rinotuka baba, rinoshora kuteerera mai, richanongorwa namakunguo omumupata, richadyiwa namagora.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
“Pane zvinhu zvitatu zvinondishamisa kwazvo, zvina zvandisinganzwisisi, zvinoti:
19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
nzira yegondo riri mudenga, nenzira yenyoka paruware, nenzira yechikepe pagungwa, uye nzira yomurume ane musikana.
20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
“Iyi ndiyo nzira yomukadzi chifeve: Anodya agopukuta muromo wake uye agoti, ‘Hapana chinhu chakaipa chandaita ini.’
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
“Nyika inodedera nokuda kwezvinhu zvitatu, zvinhu zvina zvaisingadi kuona:
22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
muranda anozova mambo, benzi rine zvokudya zvizhinji,
23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
mukadzi akaroorwa asi asingadiwi, nomurandakadzi anotorera vatenzi vake murume.
24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
“Panyika pane zvinhu zvina zvidiki, asi zvakachenjera kwazvo:
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
Masvosve zvipuka zvine simba duku asi anounganidza zvokudya zvawo muzhizha:
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
mbira zvipuka zvisina simba guru, asi dzinoita imba yadzo mumatombo;
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
mhashu hadzina mambo, asi dzinofamba pamwe chete mumapoka adzo;
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
dzvinyu rinogona kubatwa namaoko, asi rinowanikwa mumizinda yamadzimambo.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
“Kune zvinhu zvitatu zvino kufamba kunokudzwa kwazvo, zvina zvino kufamba kunokudzwa kwazvo;
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
shumba, ine simba pakati pezvikara, isingadududzi pamberi pechikara chipi zvacho;
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
mafambiro okuzvikudza ejongwe, nenhongo yembudzi, uye namambo akakomberedzwa navarwi vake.
32 Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
“Kana uchinge waita upenzi nokuzvirumbidza pachako, kana kuti waronga zvakaipa, bata muromo wako noruoko rwako!
33 Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
Nokuti somukaka warozva unobudisa ruomba, uye sokudzvinyirira mhino kunobudisa ropa, nokudaro kumutsa hasha kunobudisa kukakavara.”
