Ordsprogene 30

1 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

Rijeèi Agura sina Jakejeva; sabrane rijeèi toga èovjeka Itilu, Itilu i Ukalu.

2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

Ja sam luði od svakoga, i razuma èovjeèijega nema u mene.

3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

Niti sam uèio mudrosti niti znam svetijeh stvari.

4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

Ko je izašao na nebo i opet sišao? ko je skupio vjetar u pregršti svoje? ko je svezao vode u plašt svoj? ko je utvrdio sve krajeve zemlji? kako mu je ime? i kako je ime sinu njegovu? znaš li?

5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

Sve su rijeèi Božije èiste; on je štit onima koji se uzdaju u nj.

6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

Ništa ne dodaji k rijeèima njegovijem, da te ne ukori i ne naðeš se laža.

7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

Za dvoje molim te; nemoj me se oglušiti dok sam živ:

8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

Taštinu i rijeè lažnu udalji od mene; siromaštva ni bogatstva ne daj mi, hrani me hljebom po obroku mom,

9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

Da ne bih najedavši se odrekao se tebe i rekao: ko je Gospod? ili osiromašivši da ne bih krao i uzalud uzimao ime Boga svojega.

10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

Ne opadaj sluge gospodaru njegovu, da te ne bi kleo i ti bio kriv.

11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

Ima rod koji psuje oca svojega i ne blagosilja matere svoje.

12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

Ima rod koji misli da je èist, a od svoga kala nije opran.

13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

Ima rod koji drži visoko oèi svoje, i vjeðe mu se dižu uvis.

14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

Ima rod kojemu su zubi maèevi i kutnjaci noževi, da proždire siromahe sa zemlje i uboge izmeðu ljudi.

15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

Pijavica ima dvije kæeri, koje govore: daj, daj. Ima troje nesito, i èetvrto nikad ne kaže: dosta:

16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)

Grob, materica jalova, zemlja, koja ne biva sita vode, i oganj, koji ne govori: dosta. (Sheol h7585)

17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.

Oko koje se ruga ocu i neæe da sluša matere, kljuvaæe ga gavrani s potoka i jesti orliæi.

18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

Troje mi je èudesno, i èetvrtoga ne razumijem:

19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

Put orlov u nebo, put zmijin po stijeni, put laðin posred mora, i put èovjeèiji k djevojci.

20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

Taki je put kurvin: jede, i ubriše usta, pa veli: nijesam uèinila zla.

21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

Od troga se potresa zemlja, i èetvrtoga ne može podnijeti:

22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,

Od sluge, kad postane car, od bezumnika, kad se najede hljeba,

23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.

Od puštenice, kad se uda, od sluškinje kad naslijedi gospoðu svoju.

24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:

Èetvoro ima maleno na zemlji, ali mudrije od mudaraca:

25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

Mravi, koji su slab narod, ali opet pripravljaju u ljeto sebi hranu;

26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

Pitomi zeèevi, koji su nejak narod, ali opet u kamenu grade sebi kuæu;

27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

Skakavci, koji nemaju cara, ali opet idu svi jatom;

28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

Pauk, koji rukama radi i u carskim je dvorima.

29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

Troje lijepo koraèa, i èetvrto lijepo hodi:

30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

Lav, najjaèi izmeðu zvjerova, koji ne uzmièe ni pred kim,

31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.

Konj opasan po bedrima ili jarac, i car na koga niko ne ustaje.

32 Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!

Ako si ludovao ponesavši se ili si zlo mislio, metni ruku na usta.

33 Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.

Kad se razbija mlijeko, izlazi maslo; i ko jako nos utire, izgoni krv; tako ko draži na gnjev, zameæe svaðu.