Ordsprogene 30
1 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
Bino bye bigambo bya Aguli mutabani wa Yake; obubaka bwe yawa bwe buno: Bw’ati omusajja ono bwe yagamba Isiyeri, Isyeri ono ne Ukali.
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
Ddala Ayi Katonda wange nze nsinga obutategeera, sirina kutegeera kwa bantu.
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Siyize magezi, so n’oyo Omutukuvu simumanyi.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Ani eyali alinnye mu ggulu n’akka? Ani eyali akuŋŋaanyiza empewo mu kibatu ky’engalo ze? Ani eyali asibye amazzi mu kyambalo kye? Ani eyatonda enkomerero zonna ez’ensi? Erinnya lye y’ani, ne mutabani we y’ani? Mbulira obanga obimanyi.
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
Buli kigambo kya Katonda kya mazima, era aba ngabo eri abo abamwesiga.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
Toyongeranga ku bigambo bye, alemenga okukunenya naawe olabike ng’omulimba.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
Ebintu bibiri bye nkusaba; Ayi Mukama, tobinnyimanga nga sinnafa:
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
Ebigambo eby’obutaliimu n’eby’obulimba binteeke wala, ate era tonjavuwazanga wadde okungaggawaza, naye ndiisanga emmere eya buli lunaku.
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
Nneme okukkutanga ne nkwegaana ne njogera nti, “Mukama ye y’ani?” Era nnemenga okuba omwavu ne nziba, ne nvumisa erinnya lya Katonda wange.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
Tosekeetereranga muweereza eri mukama we, alemenga okukukolimira, naawe omusango ne gukusinga.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
Waliwo abo abakolimira bakitaabwe ne batasabira na bannyaabwe mukisa;
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
abo abeeraba ng’abatuukirivu bo mu maaso gaabwe, ate nga tebanaazibwangako bibi byabwe.
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
Waliwo abo ab’amalala amayitirivu, abatunuza okwemanya okw’ekitalo,
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
n’ebeerayo abo abalina amannyo agali ng’ebitala, n’emba zaabwe nga zirimu ebiso, okusaanyaawo abaavu mu nsi, n’abo abali mu kwetaaga.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
Ekinoso kirina bawala baakyo babiri abaleekaana nti, “Mpa! mpa!” Waliwo ebintu bisatu ebitakkuta, weewaawo bina ebitagamba nti, “Matidde,”
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
Amagombe, olubuto olugumba, ettaka eritakutta mazzi, n’omuliro ogutayogera nti, “Ebyo binaamala!” (Sheol h7585)
17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
Eriiso ly’oyo anyooma kitaawe, era n’atagondera nnyina, liriggibwamu bannamuŋŋoona ab’omu kiwonvu, ne liriibwa ensega.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
Waliwo ebigambo bisatu eby’ekitalo ennyo gye ndi, weewaawo bina bye sitegeera:
19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
Empungu engeri gye yeeyisaamu mu bbanga, n’omusota engeri gye gwewalulamu wakati mu mayinja, n’ekyombo gye kiseeyeeyamu ku nnyanja, n’engeri omusajja gye yeeyisaamu ng’ali n’embeerera.
20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
Bw’ati bwe yeeyisa omukazi omwenzi: alya n’asiimuula emimwa gye n’agamba nti, “Sirina kibi kye nkoze.”
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
Ensi ekankanira wansi w’ebintu bisatu weewaawo bina:
22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
omuweereza bw’afuuka kabaka, n’omusirusiru bw’akutta emmere;
23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
n’omukazi eyadibira mu ddya; n’omuweereza omuwala bw’afumbirwa bba wa mugole we.
24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
Waliwo ebintu ebitono bina ku nsi, ebirina amagezi amangi ennyo.
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
Enkolooto bye biwuka ebitalina maanyi mangi, naye byeterekera emmere yaabyo mu kyeya;
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
obumyu busolo bunafu naye bwezimbira ennyumba zaabwo mu mayinja;
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
enzige tezirina kabaka, kyokka zitabaala zonna mu bibiina byazo;
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
omunya oyinza okugukwasa engalo, naye mu mbiri za bakabaka gusangibwamu.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
Waliwo ebintu bisatu ebyesimba obulungi mu kitiibwa nga bitambula, weewaawo bina ebitambulira mu kitiibwa:
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
empologoma esinga ensolo zonna amaanyi era kabaka waazo, so tewali gy’esegulira yonna;
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
sseggwanga, n’embuzi ennume, ne kabaka eyeetooloddwa eggye lye.
32 Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
Bw’oba ng’obadde okoze eby’obusirusiru ne weegulumiza, obanga obadde oteekateeka okukola ebibi, weekomeko weekwate ku mumwa.
33 Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
Kubanga okusunda amata kuzaala omuzigo, n’okunyiga ennyindo kuleeta omusaayi, okutankuula obusungu, bwe kutyo kuleeta entalo.
