< Ordsprogene 30 >

1 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
ヤケの子アグルの語なる箴言 かれイテエルにむかひて之をいへり 即ちイテエルとクカルとにいへる所のものなり
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
我は人よりも愚なり 我には人の聡明あらず
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
我いまた智慧をならひ得ず またいまだ至聖きものを暁ることをえず
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
天に昇りまた降りし者は誰か 風をその掌中に聚めし者は誰か 水を衣につつみし者は誰か 他のすべての限界を定めし者は誰か その名は何ぞ その子の名は何ぞ 汝これを知るや
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
神の言はみな潔よし 神は彼を頼むものの盾なり
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
汝その言に加ふること勿れ 恐くは彼なんぢをせめ 又なんぢを謊る者となしたまはん
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
われ二の事をなんぢに求めたり 我が死ざる先にこれをたまへ
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
即ち虚假と謊言とを我より離れしめ 我をして貧からしめずまた富しめず 惟なくてならぬ糧をあたへ給へ
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
そは我あきて神を知ずといひヱホバは誰なりやといはんことを恐れ また貧くして窃盗をなし我が紳の名を汚さんことを恐るればなり
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
なんぢ僕をその主に讒ることなかれ 恐くは彼なんぢを詛ひてなんぢ罪せられん
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
その父を詛ひその母を祝せざる世類あり
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
おのれの目に自らを潔者となして尚その汚穢を滌はれざる世類あり
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
また一の世類あり 嗚呼その眼はいかに高きぞや その瞼は昂れり
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
その歯は劍のごとく その牙は刃のごとき世類あり 彼等は貧き者を地より呑み 窮乏者を人の中より食ふ
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
蛭に二人の女あり 與ヘよ與へよと呼はる 飽ことを知ざるもの三あり 否な四あり皆たれりといはず
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
即ち陰府姙まざる胎水に満されざる地 足りといはざる火これたり (Sheol h7585)
17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
おのれの父を嘲り母に從ふことをいやしとする眼は 谷の鴉これを抜いだし鷲の雛これを食はん
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
わが奇とするもの三あり否な四あり共にわが識ざる者なり
19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
即ち空にとぷ鷲の路 磐の上にはふ蛇の路 淘にはしる舟の路 男の女にあふの路これなり
20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
淫婦の途も亦しかり 彼は食ひてその口を拭ひ われ惡きことを爲ざりきといふ
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
地は三の者によりて震ふ否な四の者によりて耐ることあたはざるなり
22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
即ち僕たるもの王となるに因り愚なるもの糧に飽るにより
23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
厭忌はれたる婦の嫁ぐにより婢女その生母に績に囚りてなり
24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
地に四の物あり微小といへども最智し
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
蟻は力なき者なれどもその糧を夏のうちに備ふ
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
山鼠ば強からざれどもその室を磐につくる
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
蝗は王なけれどもみな隊を立ていづ
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
守宮は手をもてつかまり王の宮にをる
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
善あゆむもの三あり否な四あり皆よく歩く
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
獣の中にて最も強くもろもろのものの前より退かざる獅子
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
肚帯せし戦馬 牡野羊 および當ること能はざる王これなり
32 Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
汝もし愚にして自から高ぶり或は惡きことを計らば汝の手を口に當つべし
33 Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
それ乳を搾れば乾酪いで鼻を搾れば血いで 怒を激れば争端おこる

< Ordsprogene 30 >