Ordsprogene 30
1 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
The wordis of hym that gaderith, of the sone spuynge. The prophesie which a man spak, with whom God was, and which man was coumfortid bi God dwellyng with hym,
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
and seide, Y am the moost fool of men; and the wisdom of men is not with me.
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Y lernede not wisdom; and Y knew not the kunnyng of hooli men.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Who stiede in to heuene, and cam doun? Who helde togidere the spirit in hise hondis? who bonde togidere watris as in a cloth? Who reiside alle the endis of erthe? What is name of hym? and what is the name of his sone, if thou knowist?
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
Ech word of God is a scheld set a fiere, to alle that hopen in hym.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
Adde thou not ony thing to the wordis of hym, and thou be repreued, and be foundun a liere.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
I preiede thee twei thingis; denye not thou to me, bifor that Y die.
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
Make thou fer fro me vanyte and wordis of leesyng; yyue thou not to me beggery and richessis; yyue thou oneli necessaries to my lijflode;
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
lest perauenture Y be fillid, and be drawun to denye, and seie, Who is the Lord? and lest Y compellid bi nedynesse, stele, and forswere the name of my God.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
Accuse thou not a seruaunt to his lord, lest perauenture he curse thee, and thou falle doun.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
A generacioun that cursith his fadir, and that blessith not his modir.
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
A generacioun that semeth cleene to it silf, and netheles is not waischun fro hise filthis.
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
A generacioun whose iyen ben hiy, and the iye liddis therof ben reisid in to hiy thingis.
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
A generacioun that hath swerdis for teeth, and etith with hise wank teeth; that it ete nedi men of erthe, and the porails of men.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
The watir leche hath twei douytris, seiynge, Brynge, bringe. Thre thingis ben vnable to be fillid, and the fourthe, that seith neuere, It suffisith;
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
helle, and the mouth of the wombe, and the erthe which is neuere fillid with water; but fier seith neuere, It suffisith. (Sheol h7585)
17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
Crowis of the stronde picke out thilke iye, that scorneth the fadir, and that dispisith the child beryng of his modir; and the briddis of an egle ete that iye.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
Thre thingis ben hard to me, and outirli Y knowe not the fourthe thing;
19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
the weye of an egle in heuene, the weie of a serpent on a stoon, the weie of a schip in the myddil of the see, and the weie of a man in yong wexynge age.
20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
Siche is the weie of a womman auowtresse, which etith, and wipith hir mouth, and seith, Y wrouyte not yuel.
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
The erthe is moued bi thre thingis, and the fourthe thing, which it may not susteyne;
22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
bi a seruaunt, whanne he regneth; bi a fool, whanne he is fillid with mete;
23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
bi an hateful womman, whanne sche is takun in matrymonye; and bi an handmaide, whanne sche is eir of hir ladi.
24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
Foure ben the leeste thingis of erthe, and tho ben wisere than wise men;
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
amtis, a feble puple, that maken redi mete in heruest to hem silf;
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
a hare, a puple vnmyyti, that settith his bed in a stoon;
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
a locust hath no kyng, and al goith out bi cumpanyes; an euete enforsith with hondis,
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
and dwellith in the housis of kingis.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
Thre thingis ben, that goon wel, and the fourthe thing, that goith richeli.
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
A lioun, strongeste of beestis, schal not drede at the meetyng of ony man;
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
a cok gird the leendis, and a ram, and noon is that schal ayenstonde him.
32 Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
He that apperith a fool, aftir that he is reisid an hiy; for if he hadde vndurstonde, he hadde sett hond on his mouth.
33 Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
Forsothe he that thristith strongli teetis, to drawe out mylk, thristith out botere; and he that smytith greetli, drawith out blood; and he that stirith iris, bringith forth discordis.
