Ordsprogene 3

1 Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud!

υἱέ ἐμῶν νομίμων μὴ ἐπιλανθάνου τὰ δὲ ῥήματά μου τηρείτω σὴ καρδία

2 Thi en Række af Dage og Leveår og Lykke bringer de dig.

μῆκος γὰρ βίου καὶ ἔτη ζωῆς καὶ εἰρήνην προσθήσουσίν σοι

3 Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle!

ἐλεημοσύναι καὶ πίστεις μὴ ἐκλιπέτωσάν σε ἄφαψαι δὲ αὐτὰς ἐπὶ σῷ τραχήλῳ καὶ εὑρήσεις χάριν

4 Så finder du Nåde og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.

καὶ προνοοῦ καλὰ ἐνώπιον κυρίου καὶ ἀνθρώπων

5 Stol på HERREN af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke på din Forstand;

ἴσθι πεποιθὼς ἐν ὅλῃ καρδίᾳ ἐπὶ θεῷ ἐπὶ δὲ σῇ σοφίᾳ μὴ ἐπαίρου

6 hav ham i Tanke på alle dine Veje, så jævner han dine Stier.

ἐν πάσαις ὁδοῖς σου γνώριζε αὐτήν ἵνα ὀρθοτομῇ τὰς ὁδούς σου ὁ δὲ πούς σου οὐ μὴ προσκόπτῃ

7 Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;

μὴ ἴσθι φρόνιμος παρὰ σεαυτῷ φοβοῦ δὲ τὸν θεὸν καὶ ἔκκλινε ἀπὸ παντὸς κακοῦ

8 så får du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.

τότε ἴασις ἔσται τῷ σώματί σου καὶ ἐπιμέλεια τοῖς ὀστέοις σου

9 Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;

τίμα τὸν κύριον ἀπὸ σῶν δικαίων πόνων καὶ ἀπάρχου αὐτῷ ἀπὸ σῶν καρπῶν δικαιοσύνης

10 da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most.

ἵνα πίμπληται τὰ ταμίειά σου πλησμονῆς σίτου οἴνῳ δὲ αἱ ληνοί σου ἐκβλύζωσιν

11 Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;

υἱέ μὴ ὀλιγώρει παιδείας κυρίου μηδὲ ἐκλύου ὑπ’ αὐτοῦ ἐλεγχόμενος

12 HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.

ὃν γὰρ ἀγαπᾷ κύριος παιδεύει μαστιγοῖ δὲ πάντα υἱὸν ὃν παραδέχεται

13 Lykkelig den, der har opnået Visdom, den, der vinder sig Indsigt;

μακάριος ἄνθρωπος ὃς εὗρεν σοφίαν καὶ θνητὸς ὃς εἶδεν φρόνησιν

14 thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;

κρεῖττον γὰρ αὐτὴν ἐμπορεύεσθαι ἢ χρυσίου καὶ ἀργυρίου θησαυρούς

15 den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;

τιμιωτέρα δέ ἐστιν λίθων πολυτελῶν οὐκ ἀντιτάξεται αὐτῇ οὐδὲν πονηρόν εὔγνωστός ἐστιν πᾶσιν τοῖς ἐγγίζουσιν αὐτῇ πᾶν δὲ τίμιον οὐκ ἄξιον αὐτῆς ἐστιν

16 en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;

μῆκος γὰρ βίου καὶ ἔτη ζωῆς ἐν τῇ δεξιᾷ αὐτῆς ἐν δὲ τῇ ἀριστερᾷ αὐτῆς πλοῦτος καὶ δόξα ἐκ τοῦ στόματος αὐτῆς ἐκπορεύεται δικαιοσύνη νόμον δὲ καὶ ἔλεον ἐπὶ γλώσσης φορεῖ

17 dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;

αἱ ὁδοὶ αὐτῆς ὁδοὶ καλαί καὶ πάντες οἱ τρίβοι αὐτῆς ἐν εἰρήνῃ

18 den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!

ξύλον ζωῆς ἐστι πᾶσι τοῖς ἀντεχομένοις αὐτῆς καὶ τοῖς ἐπερειδομένοις ἐπ’ αὐτὴν ὡς ἐπὶ κύριον ἀσφαλής

19 HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt;

ὁ θεὸς τῇ σοφίᾳ ἐθεμελίωσεν τὴν γῆν ἡτοίμασεν δὲ οὐρανοὺς ἐν φρονήσει

20 ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.

ἐν αἰσθήσει ἄβυσσοι ἐρράγησαν νέφη δὲ ἐρρύησαν δρόσους

21 Min Søn, tag Vare på Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;

υἱέ μὴ παραρρυῇς τήρησον δὲ ἐμὴν βουλὴν καὶ ἔννοιαν

22 så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.

ἵνα ζήσῃ ἡ ψυχή σου καὶ χάρις ᾖ περὶ σῷ τραχήλῳ ἔσται δὲ ἴασις ταῖς σαρξί σου καὶ ἐπιμέλεια τοῖς σοῖς ὀστέοις

23 Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod; -

ἵνα πορεύῃ πεποιθὼς ἐν εἰρήνῃ πάσας τὰς ὁδούς σου ὁ δὲ πούς σου οὐ μὴ προσκόψῃ

24 sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;

ἐὰν γὰρ κάθῃ ἄφοβος ἔσῃ ἐὰν δὲ καθεύδῃς ἡδέως ὑπνώσεις

25 du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer over gudløse;

καὶ οὐ φοβηθήσῃ πτόησιν ἐπελθοῦσαν οὐδὲ ὁρμὰς ἀσεβῶν ἐπερχομένας

26 thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.

ὁ γὰρ κύριος ἔσται ἐπὶ πασῶν ὁδῶν σου καὶ ἐρείσει σὸν πόδα ἵνα μὴ σαλευθῇς

27 Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt at hjælpe;

μὴ ἀπόσχῃ εὖ ποιεῖν ἐνδεῆ ἡνίκα ἂν ἔχῃ ἡ χείρ σου βοηθεῖν

28 sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det.

μὴ εἴπης ἐπανελθὼν ἐπάνηκε καὶ αὔριον δώσω δυνατοῦ σου ὄντος εὖ ποιεῖν οὐ γὰρ οἶδας τί τέξεται ἡ ἐπιοῦσα

29 Tænk ikke på ondt mod din Næste, når han tillidsfuldt bor i din Nærhed.

μὴ τεκτήνῃ ἐπὶ σὸν φίλον κακὰ παροικοῦντα καὶ πεποιθότα ἐπὶ σοί

30 Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men.

μὴ φιλεχθρήσῃς πρὸς ἄνθρωπον μάτην μή τι εἰς σὲ ἐργάσηται κακόν

31 Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;

μὴ κτήσῃ κακῶν ἀνδρῶν ὀνείδη μηδὲ ζηλώσῃς τὰς ὁδοὺς αὐτῶν

32 thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;

ἀκάθαρτος γὰρ ἔναντι κυρίου πᾶς παράνομος ἐν δὲ δικαίοις οὐ συνεδριάζει

33 i den gudløses Hus er HERRENs Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.

κατάρα θεοῦ ἐν οἴκοις ἀσεβῶν ἐπαύλεις δὲ δικαίων εὐλογοῦνται

34 Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Nåde.

κύριος ὑπερηφάνοις ἀντιτάσσεται ταπεινοῖς δὲ δίδωσιν χάριν

35 De vise får Ære til Arv, men Tåber høster kun Skam.

δόξαν σοφοὶ κληρονομήσουσιν οἱ δὲ ἀσεβεῖς ὕψωσαν ἀτιμίαν