< Ordsprogene 29 >

1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Viro, qui corripientem dura cervice contemnit, repentinus ei superveniet interitus: et eum sanitas non sequetur.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
In multiplicatione iustorum lætabitur vulgus: cum impii sumpserint principatum, gemet populus.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
Vir, qui amat sapientiam, lætificat patrem suum: qui autem nutrit scorta, perdet substantiam.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Rex iustus erigit terram, vir avarus destruet eam.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
Homo, qui blandis, fictisque sermonibus loquitur amico suo, rete expandit gressibus eius.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Peccantem virum iniquum involvet laqueus: et iustus laudabit atque gaudebit.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Novit iustus causam pauperum: impius ignorat scientiam.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Homines pestilentes dissipant civitatem: sapientes vero avertunt furorem.
9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
Vir sapiens, si cum stulto contenderit, sive irascatur, sive rideat, non inveniet requiem.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Viri sanguinum oderunt simplicem: iusti autem quærunt animam eius.
11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Totum spiritum suum profert stultus: sapiens differt, et reservat in posterum.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
Princeps, qui libenter audit verba mendacii, omnes ministros habet impios.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Pauper, et creditor obviaverunt sibi: utriusque illuminator est Dominus.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
Rex, qui iudicat in veritate pauperes, thronus eius in æternum firmabitur.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Virga atque correptio tribuit sapientiam: puer autem, qui dimittitur voluntati suæ, confundit matrem suam.
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
In multiplicatione impiorum multiplicabuntur scelera: et iusti ruinas eorum videbunt.
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Erudi filium tuum, et refrigerabit te, et dabit delicias animæ tuæ.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
Cum prophetia defecerit, dissipabitur populus: qui vero custodit legem, beatus est.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Servus verbis non potest erudiri: quia quod dicis intelligit, et respondere contemnit.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
Vidisti hominem velocem ad loquendum? stultitia magis speranda est, quam illius correptio.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Qui delicate a pueritia nutrit servum suum, postea sentiet eum contumacem.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Vir iracundus provocat rixas: et qui ad indignandum facilis est, erit ad peccandum proclivior.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
Superbum sequitur humilitas: et humilem spiritu suscipiet gloria.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Qui cum fure participat, odit animam suam: adiurantem audit, et non indicat.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
Qui timet hominem, cito corruet: qui sperat in Domino, sublevabitur.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Multi requirunt faciem principis: et iudicium a Domino egreditur singulorum.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Abominantur iusti virum impium: et abominantur impii eos, qui in recta sunt via. Verbum custodiens filius, extra perditionem erit.

< Ordsprogene 29 >