< Ordsprogene 29 >

1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
자주 책망을 받으면서도 목이 곧은 사람은 갑자기 패망을 당하고 피하지 못하리라
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
의인이 많아지면 백성이 즐거워하고 악인이 권세를 잡으면 백성이 탄식하느니라
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
지혜를 사모하는 자는 아비를 즐겁게 하여도 창기를 사귀는 자는 재물을 없이 하느니라
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
왕은 공의로 나라를 견고케 하나 뇌물을 억지로 내게 하는 자는 나라를 멸망시키느니라
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
이웃에게 아첨하는 것은 그의 발 앞에 그물을 치는 것이니라
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
악인의 범죄하는 것은 스스로 올무가 되게 하는 것이나 의인은 노래하고 기뻐하느니라
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
의인은 가난한 자의 사정을 알아 주나 악인은 알아 줄 지식이 없느니라
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
모만한 자는 성읍을 요란케 하여도 슬기로운 자는 노를 그치게 하느니라
9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
지혜로운 자와 미련한 자가 다투면 지혜로운 자가 노하든지 웃든지 그 다툼이 그침이 없느니라
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
피 흘리기를 좋아하는 자는 온전한 자를 미워하고 정직한 자의 생명을 찾느니라
11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
어리석은 자는 그 노를 다 드러내어도 지혜로운 자는 그 노를 억제하느니라
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
관원이 거짓말을 신청하면 그 하인은 다 악하니라
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
가난한 자와 포학한 자가 섞여 살거니와 여호와께서는 그들의 눈에 빛을 주시느니라
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
왕이 가난한 자를 성실히 신원하면 그 위가 영원히 견고하리라
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
채찍과 꾸지람이 지혜를 주거늘 임의로 하게 버려두면 그 자식은 어미를 욕되게 하느니라
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
악인이 많아지면 죄도 많아지나니 의인은 그들의 망함을 보리라
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
네 자식을 징계하라 그리하면 그가 너를 평안하게 하겠고 또 네 마음에 기쁨을 주리라
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
묵시가 없으면 백성이 방자히 행하거니와 율법을 지키는 자는 복이 있느니라
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
종은 말로만 하면 고치지 아니하나니 이는 그가 알고도 청종치 아니함이니라
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
네가 언어에 조급한 사람을 보느냐 그보다 미련한 자에게 오히려 바랄 것이 있느니라
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
종을 어렸을 때부터 곱게 양육하면 그가 나중에는 자식인 체하리라
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
노하는 자는 다툼을 일으키고 분하여 하는 자는 범죄함이 많으니라
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
사람이 교만하면 낮아지게 되겠고 마음이 겸손하면 영예를 얻으리라
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
도적과 짝하는 자는 자기의 영혼을 미워하는 자라 그는 맹세함을 들어도 직고하지 아니하느니라
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
사람을 두려워하면 올무에 걸리게 되거니와 여호와를 의지하는 자는 안전하리라
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
주권자에게 은혜를 구하는 자가 많으나 사람의 일의 작정은 여호와께로 말미암느니라
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
불의한 자는 의인에게 미움을 받고 정직한 자는 악인에게 미움을 받느니라

< Ordsprogene 29 >