Ordsprogene 29
1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Sodeyn perischyng schal come on that man, that with hard nol dispisith a blamere; and helth schal not sue hym.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
The comynalte schal be glad in the multipliyng of iust men; whanne wickid men han take prinshod, the puple schal weyle.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
A man that loueth wisdom, makith glad his fadir; but he that nurschith `an hoore, schal leese catel.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
A iust king reisith the lond; an auerouse man schal distrie it.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
A man that spekith bi flaterynge and feyned wordis to his frend; spredith abrood a net to hise steppis.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
A snare schal wlappe a wickid man doynge synne; and a iust man schal preise, and schal make ioye.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
A iust man knowith the cause of pore men; an vnpitouse man knowith not kunnyng.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Men ful of pestilence distryen a citee; but wise men turnen awei woodnesse.
9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
If a wijs man stryueth with a fool; whether he be wrooth, `ether he leiyith, he schal not fynde reste.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Menquelleris haten a simple man; but iust men seken his soule.
11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
A fool bringith forth al his spirit; a wise man dilaieth, and reserueth in to tyme comynge afterward.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
A prince that herith wilfuli the wordis of a leesyng; schal haue alle mynystris vnfeithful.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
A pore man and a leenere metten hem silf; the Lord is liytnere of euer ethir.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
If a kyng demeth pore men in treuthe; his trone schal be maad stidfast with outen ende.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
A yerde and chastisyng schal yyue wisdom; but a child, which is left to his wille, schendith his modir.
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Grete trespassis schulen be multiplied in the multipliyng of wickid men; and iust men schulen se the fallyngis of hem.
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Teche thi sone, and he schal coumforte thee; and he schal yyue delicis to thi soule.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
Whanne prophesie faylith, the puple schal be distried; but he that kepith the lawe, is blessid.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
A seruaunt mai not be tauyt bi wordis; for he vndirstondith that that thou seist, and dispisith for to answere.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
Thou hast seyn a man swift to speke; foli schal be hopid more than his amendyng.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
He that nurschith his seruaunt delicatli fro childhod; schal fynde hym rebel aftirward.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
A wrathful man territh chidingis; and he that is liyt to haue indignacioun, schal be more enclynaunt to synnes.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
Lownesse sueth a proude man; and glorie schal vp take a meke man of spirit.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
He that takith part with a theef, hatith his soule; he herith a man chargynge greetli, and schewith not.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
He that dredith a man, schal falle soon; he that hopith in the Lord, shal be reisid.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Many men seken the face of the prince; and the doom of alle men schal go forth of the Lord.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Iust men han abhomynacioun of a wickid man; and wickid men han abhomynacioun of hem, that ben in a riytful weye. A sone kepynge a word, schal be out of perdicioun.
