Ordsprogene 29
1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Akiphona sangnom loupa chu, hetman louva huhdoh lel’a kisumang ding ahi.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
Midih ho vaihom le thaneija apan teng, mipi akipah in athanom jin; hinlah miphalou in vai ahom tengle, mipi chunga gim hesoh alhung jitai.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
Chihna ngaisang pa din apa akipah jin, hinlah noti hotoh kivop jingpan vang anei le agou amangchai bep e.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Thu dihtah’a atan jeh chun lengpan, gamsunga chen detna aphutdoh jin; hinlah nehguh kilah pan vang, gamsung amanthahsah jin ahi.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
Aheng akom lhem a pang pan, akeng tenia akipal lhuhna ding thang akido ahibouve.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Migilou chu ama le ama athangkam achun a-oh jin, midih vang chun la-asan akipah thanom jitai.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Midih in vaichate dihna chu asuhmil peh ngaipon, migilou ding in vang hitobang thil hi het ahahsai.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Mi tot chavei hon khopi jeng jong meiyin ahal lha jiuvin, miching hon vang lunghanna jeng jong apeldoh theijun ahi.
9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
Michingin mingol akinahpia ahileh, mingol chu alung hangin anuisat bep jin, hinlah amoh thim deh poi.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Mi thisan sohat hon nolnabei ho athet uvin, chule migilou in nolnabei mi chu thisan sodin ahol lejin ahi.
11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Mingol alunghan pet leh im neilou in aum jin, miching vang chu ima seilouvin aim mang jitai.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
Vaihom pan thujou sei akhohsah’a ahileh, ama thumop ho jouse chu migilou ngen soh diu ahi.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Vaichapa le asugentheipa jong kimuto ding, ijeh inem itileh amit teni lhon hasah jong Pakai ahi.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
Lengpan vaichate chu akitoh toa thu atanpeh a ahileh, alaltouna imatih chan a kiphut det ding ahi.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Mol thoa kiphona hin chihna atah lang in, ama chamtah’a lhaji chapang chun anu ajumso teije.
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Migilouhon vai ahom’uva thaneija apan tenguleh, bolkhelna atam cheh cheh jin; hinlah midih hon migilou ho lhuhpet amu diu ahi.
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Nachapa nahil chah le tha ol-na nanei thei ding, chuteng ama jal’a nakipa ding ahi.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
Gaothu kisei louna mun achun mipi alamvai jin, hinlah danthu nit chan chu anunnom ahiye.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Thu cheng jengseh in soh chu athunun joupon, aman ahet vang'in khohsahna anei thei jipoi.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
Geltoh dem dem louva thusei namu khah em? Hitobang mihem sang chun mingol chunga kinepna aum joi.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Sohkhat aneova pat hoithona’a hin khou khah achun, achaina teng ama nei le gou loa apan akimudoh jin ahi.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Mi alungsa jenga chun kinahna asodoh jin, chule lunghanna’a dim jing michun bolkhel tampi anei lojie.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
Mihem kiti hi kiletsah nan ahinsuh nemji ahin, koi hileh alungthim a kineosah chan chu mi jabolna chang ding ahi.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Gucha kithopia pang chun ama hinkho tahbah jong adei pon, gaosapna thu ajah jeng vang'in imacha aphongdoh jipoi.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
Mihem a kingaina kiti hi kipalna ahin, Pakaija kisongpa vang chu hoidoh tei ding ahi.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Mi tamtah'in vaihompa lung lhaisah ding angaito uvin, hinlah thudih tanna hi Pakaija hung konbou ahi.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Midih ho din thu adih louva tanpa hi thet umtah ahin, chule migilou ding in jong adih jenga lamjotpa chu thet umtah ahi.
