Ordsprogene 29
1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Thuitaek pacoengah doeh angmah ih tahnong amtaksak kami loe, hoih thai ai, amrohaih to tong roep tih.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
Katoeng kami ukhaih kaa tawnh naah, kaminawk anghoe o; toe kahoih ai kami mah uk naah loe kaminawk palungset o.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
Palunghahaih koeh kami loe ampa to anghoesak; toe tangzat zaw nongpata hoi angkom kami loe a tawnh ih hmuen to pasaeng boih.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Toenghaih hoiah prae uk siangpahrang loe prae to caksak; toe bokhaih tangqum paekhaih koeh kami loe a prae to amtimsak.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
A imtaeng pakoeh kami loe angmah aman hanah palok payang kami ah oh.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Kasae kami loe a zaehaih pongah amanh; toe katoeng kami loe anghoehaih hoiah laa to sak.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Katoeng kami loe kamtangnawk hanah khopoek pae; toe kahoih ai kami loe tidoeh dawncang ai.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Minawk khet patoek kami loe vangpui to hmai angqongsak; toe palungha kami loe palungphuihaih to dipsak.
9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
Palungha hoi kamthu loe lam nawnto a caeh hoi naah, kamthu loe palungphuihaih hoiah maw, to tih ai boeh loe pahnuihaih hoiah maw om cadoeh, monghaih roe tawn mak ai.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Minawk athii palong koeh kami loe katoeng kami to hnukma; toe katoeng kami loe minawk hinghaih to khet pae.
11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Kamthu loe a poekhaih to taphong boih; toe palungha kami loe atue pha ai karoek to angphat.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
Ukkung mah amsawnlok to tahngai nahaeloe, a toksah tamnanawk boih loe kasae kami ah ni oh o.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Kamtang hoi aling thaih kami anghmonghaih loe hae tiah oh; Angraeng mah ni nihnik hanah mik aanghaih to paek hmaek.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
Siangpahrang mah kamtang to toenghaih hoiah lokcaek nahaeloe, angmah ih angraeng tangkhang to cak poe tih.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Thuitaekhaih cung mah palunghahaih to paek; toe prawt sut ih caa mah loe amno to ahmin setsak.
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Kasae kami pung naah, zaehaih doeh pung; toe katoeng kami mah loe nihcae amtimhaih to hnuk.
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Na caa to thuitaek ah, to tih nahaeloe anih mah poek monghaih to na paek tih; ue, anih mah poeknawmhaih to na paek tih.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
Angzo han koi hmuen hnukhaih om ai ah loe kaminawk amro o; toe patuk ih lok pazui kami loe tahamhoih.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Tamna loe kahoih lok khue hoi thuitaek han om ai; anih loe lok to thaih, toe thai ai baktiah om tih.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
Poek het ai ah karangah lok apae kami to na hnuk maw? To kami pongah loe kamthu to oepthoh kue.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Tamna to nawkta nathuem hoiah kahoih ah khetzawn nahaeloe, hnukkhuem ah angmah ih caa ah angcoeng tih.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Palungphui thaih kami mah angzoehhaih to tacawtsak, poek amthueng kami loe zaehaih sak pop.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
Amoekhaih mah kami to krahsak tathuk tih; toe kami tlim ah khosakhaih loe pakoehhaih ah oh.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Kamqu hoi amyok kami loe a hinghaih to hnukma; anih mah kasae thuihaih lok to thaih, toe taphong han zit.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
Kami zithaih loe kami hanah patung ih dongh ah oh; toe Angraeng oep kami loe ngancuem tih.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Kami paroeai mah ukkung koehhaih to pakrong o; toe kami loe Angraeng khae hoiah ni toenghaih to hnuk.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Katoeng kami mah toeng ai kami to panuet; katoeng ai kami mah toenghaih hoi khosah kami to panuet toengh.
