Ordsprogene 28

1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.

Mechan yo pa bezwen moun dèyè yo pou yo kouri. Men, moun ki mache dwat yo brav tankou lyon.

2 Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.

Lè nan yon peyi moun ap fè sa ki mal, chak jou gen yon lòt chèf. Men avèk yon moun ki gen konprann, ki konnen sa l'ap fè, gouvènman an ap kanpe pou lontan.

3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.

Yon pòv k'ap peze pi pòv pase l', se tankou yon gwo lapli ki gate tout jaden nèt.

4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.

Moun ki pa respekte lalwa bay mechan yo pye sou moun. Men, moun ki fè sa lalwa mande, se moun ki pran pozisyon kont mechan yo.

5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.

Mechan yo pa konnen sa ki rele jistis. Men, moun k'ap sèvi Seyè a konprann tout bagay.

6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

Pito ou pòv men ou serye, pase pou ou rich men ou vòlè.

7 Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.

Yon jenn gason ki fè tou sa lalwa mande, se pitit ki gen lespri. Men, moun ki fè zanmi ak vakabon se yon wont pou papa l'.

8 Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.

Moun ki vin rich nan prete moun lajan, nan bay kout ponya, se anpile y'ap anpile lajan pou moun ki konn pran ka malere.

9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.

Lè ou refize fè sa lalwa mande ou fè a, ata lapriyè w'ap fè a p'ap fè Bondye plezi.

10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.

Lè yon moun chache pran tèt yon nonm serye pou fè l' fè sa ki mal, se li menm k'ap pran nan pèlen an. Men moun serye a va jwenn bon rekonpans.

11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.

Yon nonm rich mete nan tèt li li gen bon konprann. Men, yon pòv ki gen lespri ap dekouvri l'.

12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

Lè se moun k'ap fè sa ki dwat ki rive chèf, se fèt pou tout moun. Men, lè se mechan an ki rive chèf, tout moun al kache.

13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.

Moun k'ap kache peche p'ap janm wè zafè yo mache. Men, Bondye va gen pitye pou moun ki rekonèt peche yo, pou moun ki chanje lavi yo.

14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.

Ala bon sa bon pou moun ki toujou gen krentif pou Bondye! Men, moun k'ap fè tèt di ak Bondye ap wè malè tonbe sou yo.

15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

Yon chèf malveyan se tankou lyon ki move, tankou lous ki grangou. Pòv malere san sekou devan yo.

16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.

Lè yon chèf pa gen konprann, l'ap peze moun, l'ap fè mechanste. Men, moun ki pa vle wè moun k'ap vòlò ap gouvènen lontan.

17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.

Lè yon moun touye yon lòt, konsyans li boulvèse l', l'ap kouri chache lanmò. Piga pesonn chache kenbe l'.

18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.

Malè p'ap rive moun k'ap mennen yon lavi san repwòch. Men, moun ki pa serye, k'ap mache pye gaye, y'ap rete konsa, y'ap tonbe.

19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.

Yon moun ki travay di nan jaden l' ap jwenn kont manje pou l' manje. Men, moun k'ap fè bagay ki p'ap sèvi anyen ap toujou pòv.

20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.

Yon nonm ki serye nan sa l'ap fè ap jwenn anpil benediksyon. Men, yo p'ap manke pini moun k'ap prese pou l' rich.

21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

Sa pa bon pou gade moun sou figi. Men, pou nenpòt ti kraze kòb, yon jij ka fè betiz.

22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

Moun ki anvi tout toujou ap prese pou yo rich. Yo pa wè grangou k'ap tann yo pi devan.

23 Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.

Lè ou rale zòrèy yon moun, pita l'ap gen plis konsiderasyon pou ou pase pou moun k'ap achte figi l'.

24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

Moun k'ap vòlò papa l' ak manman l', epi k'ap di nan kè l': Se pa anyen sa, li menmman parèyman ak moun k'ap mache brize.

25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.

Moun ki anvi tout pou yo ap toujou nan kont. Men, moun ki mete konfyans yo nan Seyè a p'ap janm manke anyen.

26 Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

Moun ki gen konfyans nan pwòp tèt yo, se moun fou yo ye. Men, moun ki fè sa li konnen li dwe fè a ap sove.

27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

Moun ki bay pòv p'ap janm manke anyen. Men, moun ki fè tankou li pa wè pòv yo chaje ak madichon.

28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.

Lè se mechan ki rive chèf, tout moun al kache. Men, tonbe mechan yo tonbe, moun k'ap mache dwat yo kanpe ankò.