< Ordsprogene 28 >

1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
2 Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
Ved Voldsmands Brøde opstaar Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er paa Krigsfod med dem.
5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.
7 Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
Forstandig Søn tager Vare paa Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
8 Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
Hvo Velstand øger ved Aager og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
Leder man retsindige vild paa onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
Rigmand tykkes sig viis, forstandig Smaamand gennemskuer ham.
12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
Naar retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Naade.
14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
En brølende Løve, en graadig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv faar den, der hader Rov.
17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er paa Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gaar Krogveje, falder i Graven.
19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgaar ej Straf.
21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
23 Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
Den, der revser, faar Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
Stjæle fra Forældre og nægte, at det er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler paa HERREN, kvæges.
26 Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
Den, der stoler paa sit Vid, er en Taabe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.
Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; naar de omkommer, bliver de retfærdige mange.

< Ordsprogene 28 >