< Ordsprogene 28 >

1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
Migilou chu koima dellou in ajam jin, mikitah vang chu keipi bahkai bang in hangtah in apang jin ahi.
2 Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
Namkhat in suhkhel anei tengleh achunga thunei ding atam jin, hinlah namsung dinsotna ding hin, miching hetkhen themna nei angaije.
3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
Miphalou vaichate gim le hesoh thohsahpa chu, gobah julha tobang ahin, khenchom aneiji poi.
4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
Kivaipohna Dan thu nit te chun migilou ho adou jing ahi.
5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
Mi-engsen thu adih a kitan kitihi ahethem thei pon, amavang Yahweh Pakai holten phatah in ahethem un ahi.
6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Mihao lungdihlou hisang in, mivaicha lungtheng hi aphajoi.
7 Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
Chapa chingtah kiti chu Dan thu kitup tah'a juipa ahin, milungsel to kivop pan anu le apa jumna apohlut peh jin ahi.
8 Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
Thil veikan dinga lha'a punbe sah pa chun, vaichate khotopa sakhao sung adip peh ahibouve.
9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
Koi hileh Dan thu jahda jeh'a akol heimang achu, atao na jeng jong Elohim Pathen dinga thet um ahi.
10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
Milungdih lamsea pui achu, amatah jong ama kokhuh sunga lhalut ding, hinlah milungdih vang chun gou phatah alo ding ahi.
11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
Mihao kiti chu ama mitmun aching dan in akigel jin, hinlah hetthemna nei mivaichan achih louna amatdoh tei ding ahi.
12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
Mikitah ten goljona anei teng kipa loupina ahin, miphaloute ahung seilet tengleh mipi akidalse jin ahi.
13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
Asuhkhel selmang chan chu khangtou louhel ding, chule hitobang hi chonset ahipoi ti seipa jong, mi manthah sahpa ahibouve.
14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
Phattin a Yahweh Pakai gingpa chu anunnom ahin, amavang milungtah pa vang chu manthahna chu tei ding ahi.
15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
Migilou vaicha chunga vaihompa chu, keipi bahkai kitumlet lut le vompi midel hamthe thu tobang ahi.
16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
Thil hetthemna neilou vaihompa chu, migenthei te engse tah a sugimpa ahin; amavang thildihlou thetpa vang chu ahinkho sotding ahi.
17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
Tol thatpa chonset chung gihna chu, athi kahsea kichou mahthah ding, chule koiman adonlou ding ahi.
18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
Lung dettah'a lampi jotpa chu huhdoh a um tei ding, hinlah achena jousea akaleh akalouva chonpa vang chu hetman louva kisumang ding ahi.
19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
Koi hileh ama gam leiset lhoupa chun, neh le chah kimsel a anei ding; hinlah phatchomna beija donva lepa vang chu vaicha tei ding ahi.
20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
Tahsan umtah pa chu phattheina chang jing ding, hinlah gangtah'a haodoh ding ngaito pan gimna ato lo ding ahi.
21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
Langneina kiti hi apha ahipoi, hinlah mihem in thil neochan jong adihlou abol jeng theije.
22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
Mi kikhit them chu gangtah'a haoding mano ahin, hinlah hetman louva vaichatnan ahin lhun den ding ahepha jipoi.
23 Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
Lei kileh pil'a thu alhem-a sei sang in, lung thengsel'a miphoh pan lung lhaina ahin mujoh ding ahi.
24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
Koi hileh anu le apa thilgua “Hiche hi chon dihlou akitipoi,” tia seija chu mi manthah sahpa ahibouve.
25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
Neipap kiloset hin kinahna asodoh sahjin, hinlah Yahweh Pakaija kingaipa vang chu haodoh tei ding ahi.
26 Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
Ama lungthim jenga kisongpa chu angol ahin, hinlah chihna thua lamlha jingpa vang hoidoh ding ahi.
27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
Koi hileh vaicha khotona'a dimpa chu lhasam louhel ding, amavang mivaichate khoto lou chu sapset chang ding ahi.
28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.
Migilouten vai ahomteng, mihem amacham cham in akidalse jin, hinlah hitobang miho chu abei teng; adih akhang in apung jitai.

< Ordsprogene 28 >