Ordsprogene 28
1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
Kahoih ai kami loe mi mah doeh patom ai to mah a cawnh; toe katoeng kaminawk loe kaipui baktiah misahoih o.
2 Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
Prae thungah zaehaih pung pongah, ukkung doeh pop; toe khopoek thaih kami hoi palungha kami hoiah ni prae to cak.
3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
Kamtang pacaekthlaek kami loe thingthai athaisak ai khotui baktiah oh.
4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
Patukhaih lok pahnawt kami loe kahoih ai kami to thapaek, toe patukhaih lok baktiah khosah kami loe nihcae ih lok to aek.
5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
Kasae kami loe toenghaih to panoek ai; toe Angraeng pakrong kami loe hmuen to panoek boih.
6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Kahoih ai hmuen sah angraeng pongah loe toenghaih hoi khosah mithoe to hoih kue.
7 Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
Patukhaih lok pazui kami loe palungha kami ah oh; toe angzoeh koeh kami hoi ampui sah kami loe ampa to mikhmai setsak.
8 Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
Katoeng ai loklam hoiah hak ih phoisa hoi hmuenmae patung mangh kami loe, kamtang tahmen thaih kami hanah ni patung pae.
9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
Patukhaih lok pazui ai kami loe, anih ih lawkthuihaih doeh panuet thoh.
10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
Katoeng kami loklam amkhraengsak kami loe, angmah ih tangqom thungah krah tih; toe katoeng kami loe kahoih hmuen to toep tih.
11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
Long angraeng loe angmah hoi angmah to palungha kami ah poek; toe poek thaihaih katawn mithoe loe anih pongah panoek kue.
12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
Katoeng kami palung anghoe naah, kating ai lensawkhaih to oh; kasae kami thacak naah loe kaminawk anghawk o king.
13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
Angmah ih zaehaih angphat kami loe khosak hoih mak ai; toe a zaehaih taphong moe, caehtaak kami loe, Sithaw palungnathaih to hnu tih.
14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
Angraeng zithaih tawn poe kami loe tahamhoih; toe palungthah kami loe raihaih thungah amtim tih.
15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
Ukkung kahoih ai loe hmawhsaeng kaipui, to tih ai boeh loe taqom baktiah oh.
16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
Panoekthaihaih tawn ai ukkung loe pacaekthlaek kami ah oh; toe uthaih hnuma kami loe hinglung sawk tih.
17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
Athii palong kami loe tangqom thungah caeh tih; anih to mi mah doeh angdoe haih hmah nasoe.
18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
Katoeng loklam ah caeh kami loe ngancuem tih; toe lam amkhraeng kami loe amtim roep tih.
19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
Lawk toksah kami loe caaknaek tawn mang tih; toe tidoeh avang ai kami hnukbang kami loe amtang tih.
20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
Oepthok kami loe tahamhoihaih hnu tih; toe karangah angraeng koeh kami loe toenghaih hoiah toksah mak ai.
21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
Minawk mikhmai khet han hoih ai; kami loe takaw kae maeto hak hanah kasae hmuen to sak thaih.
22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
Karangah angraeng koeh kami loe kahoih ai mik to tawnh; anih mah a nuiah amtanghaih pha tih, tito panoek ai.
23 Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
Pakha hoi pakoeh kami pongah loe, minawk thuitaek kami to hnukkhuem ah pakoehhaih hak tih.
24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
Ampa hoi amno ih hmuenmae to lomh ah, zaehaih ah om ai, tiah thui kami loe, amrosak kami ih ampui ah ni oh.
25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
Amoekhaih palungthin tawn kami mah angzoehhaih to ohsak; toe Angraeng oep kami loe zok amhah tih.
26 Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
A poekhaih angoep kami loe kamthu ni; toe palunghahaih hoiah caeh kami loe loihaih to hnu tih.
27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
Kamtang abomh kami loe amtang mak ai; toe kamtang to hnu ai kami baktiah angsah kami loe, kasaethuihaih to hnu tih.
28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.
Katoeng ai kami angraeng naah minawk mah anghawk taak; toe nihcae duek naah, katoeng kaminawk to qoeng o tahang tih.
