Ordsprogene 27
1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Haue thou not glorie on the morewe, `not knowynge what thing the dai to comynge schal bringe forth.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Another man, and not thi mouth preise thee; a straunger, and not thi lippis `preise thee.
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
A stoon is heuy, and grauel is chariouse; but the ire of a fool is heuyere than euer eithir.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
Ire hath no merci, and woodnesse brekynge out `hath no merci; and who mai suffre the fersnesse of a spirit stirid?
5 Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Betere is opyn repreuyng, than loue hid.
6 Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
Betere ben the woundis of hym that loueth, than the gileful cossis of hym that hatith.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
A man fillid schal dispise an hony coomb; but an hungri man schal take, yhe, bittir thing for swete.
8 Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
As a brid passinge ouer fro his nest, so is a man that forsakith his place.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
The herte delitith in oynement, and dyuerse odours; and a soule is maad swete bi the good counsels of a frend.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
Forsake thou not thi frend, and the frend of thi fadir; and entre thou not in to the hous of thi brothir, in the dai of thi turment. Betere is a neiybore nyy, than a brothir afer.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Mi sone, studie thou a boute wisdom, and make thou glad myn herte; that thou maist answere a word to a dispisere.
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
A fel man seynge yuel was hid; litle men of wit passinge forth suffriden harmes.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Take thou awei his clooth, that bihiyte for a straunger; and take thou awei a wed fro hym for an alien man.
14 Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
He that blessith his neiybore with greet vois; and risith bi niyt, schal be lijk hym that cursith.
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
Roouys droppynge in the dai of coold, and a womman ful of chidyng ben comparisond.
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
He that withholdith hir, as if he holdith wynd; and auoidith the oile of his riyt hond.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Yrun is whettid bi irun; and a man whettith the face of his frend.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
He that kepith a fige tre, schal ete the fruytis therof; and he that is a kepere of his lord, schal be glorified.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
As the cheris of men biholdinge schynen in watris; so the hertis of men ben opyn to prudent men.
Helle and perdicioun schulen not be fillid; so and the iyen of men moun not be fillid. (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
As siluer is preuyd in a wellyng place, and gold `is preued in a furneys; so a man is preued bi the mouth of preyseris. The herte of a wickid man sekith out yuels; but a riytful herte sekith out kunnyng.
22 Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
Thouy thou beetist a fool in a morter, as with a pestel smytynge aboue dried barli; his foli schal not be don awei fro him.
23 Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Knowe thou diligentli the cheere of thi beeste; and biholde thou thi flockis.
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
For thou schalt not haue power contynueli; but a coroun schal be youun to thee in generacioun and in to generacioun.
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Medewis ben openyd, and greene eerbis apperiden; and hey is gaderid fro hillis.
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
Lambren be to thi clothing; and kidis be to the prijs of feeld.
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
The mylke of geete suffice to thee for thi meetis; in to the necessarie thingis of thin hous, and to lijflode to thin handmaidis.
