Ordsprogene 27
1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5 Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6 Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8 Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14 Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
