Ordsprogene 26
1 Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.
Hoe fanala añ’asara, ndra orañe an-tsam-pitatahañe, ty tsy fañevà’ i dagolay fiasiañe.
2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
Hoe ty fikepakepaha’ ty hitikitike naho ty fitiliñam-polinjà, ty tsy ipetaham-patse te tsy amam-bente’e.
3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.
Ty fikiso ho ami’ty soavala, naho ty laboridy ho ami’ty borìke, vaho ty kobaiñe ho an-dambosi’ i dagola.
4 Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.
Ko toiñe’o ami’ty hanè’e i seretse, hera hanahak’ aze.
5 Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
Valeo mañeva’ i hagegea’ey ty dagola, tsy mone hahihitse ami’ty maso’e.
6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.
Hoe mañitsike tomboke naho migenoke voreke, ty mampisangitrike taratasy am-pitàn-dagola.
7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.
Maletraletra ty fandia’ i kepeke, naho ty razan-drehak’ am-bava’ o seretseo.
8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.
Hoe mañombe vato am-piletse, ty miasy i gegegege.
9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.
Hoe fatike mipok’ an-taña’ i jike, ty razan-drehak’ am-bava’ i dagola.
10 Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.
Ie mampitoloñe ty seretse, le manahake te mañeke mpandrioñe.
11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.
Hoe amboa mimpoly ami’ty loa’e, ty dagola mamereñe ty hagegea’e.
12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
Tsy fa nahaisake ondaty mahihitse am-pihaino’e hao irehe? bey ty fitamà’ i seretsey ta ty aze.
13 Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"
Hoe ty votro, Inao liona ty an-damoke eo! Midada an-dalañe ey ty liona!
14 Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.
Manahake ty figavingavin-dalañe amo soavili’eo, ty tembo am-pandrea’e eo.
15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.
Ajo’ i votro am-po finga ao ty taña’e, fe tsy lefe’e ty minday aze mb’am-bava’e.
16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
Mahihitse ami’ty maso’e ty tembo, te ami’ty fito-lahy manoiñe an-kavantañañe.
17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
Hambañ’ ami’ty mitsepak’ amboa an-tsofi’e, ty mpandrioñe mihilintsioñe ami’ty aly tsy aze.
18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
Hoe ty derendereñe mañiririñe raha mibelañe, naho ana-pale, vaho fampihomahañe,
19 er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."
ty mamitake ondaty ami’ty hoe: Nisolesole avao iraho.
20 Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
Mate ty afo tsy aman-katae, modo ka ty dabasida tsy aman-tsikotsiko.
21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
Hoe sarebò ami’ty foroha mirekake, naho hatae ami’ty afo, ty famiaña’ i mpanao tsikoniy hañolaña’e aiñe.
22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
Hoe kenoke mafiry ty fivolam-pitàngogo, ie migodoñe mb’añ’ova lalek’ ao.
23 Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
Hoe valàñe-tane nihamineñe taim-piram-bolafoty ty fameleke ampirehetan- kelok’ an-troke ao.
24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
Añonohonoa’ ty famele’e i falaiña’ey, fe añaja’e famañahiañe ty an-tro’e ao.
25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
Ndra t’ie mirehake fañisohañe, ko iantofa’o, fa pea tiva fito ty an-tro’e ao.
26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
Aeta’e am-pitake ty halò-tsere’e, fe hiboak’ am-pivory ao ty haloloa’e.
27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
Higodoñe an-koboñe ao ty nihaly aze, himpoly ama’e ty vato navarimbari’e.
28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.
Heje ty famele’ i remborake o jinoi’eo, mampianto ka ty falie manao kabeake.
