Ordsprogene 26
1 Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.
Sufal in kaksakinyuk sie mwet lalfon, oana fin oasr snow ke pacl fol, ku fin oasr af ke pacl in kosrani.
2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
Kas in selnga tia ku in akkolukyekomla fin wangin ma sufal kom orala. Ac oana won ma sohklana ac tia tuhwi.
3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.
Eneneyuk in sringsring soko horse, ac kapriya oalin soko donkey, ac puok sie mwet lalfon, tuh elos in oru enenu lom an.
4 Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.
Kom fin topuk sie kusen siyuk lalfon, kom lalfon oana mwet se ma siyuk.
5 Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
Sang top lalfon nu ke kusen siyuk lalfon, na mwet se ma siyuk el ac akilen lah el tia etu oana ma el nunku.
6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.
Kom fin supu sie mwet lalfon in tafwela kas lom, ac oana ke kom pakela niom; kom pwentuki ongoiya nu sum.
7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.
Sie mwet lalfon tia ku in fahk sie kas lalmwetmet, oana ke sie mwet ul nia tia ku in fahsr.
8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.
Ma lalfon se in kaksakin sie mwet lalfon, oapana ke kom fin kapriya sie eot luin fuht nutum.
9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.
Sie mwet lalfon su srike in fahk sie soakas, ac oana ke sie mwet sruhi el srike fwacla otoh se ma fakisya inpaol.
10 Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.
Sie mwet kol orekma fin sang orekma nu sin kutena mwet lalfon su fahsryak inkanek uh, el aktukulkulye mwet orekma nukewa lal.
11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.
Sie mwet lalfon su kalwenina in oru ma lalfon, el oana soko kosro ngalngul ma sifil folokla ac kang woht lal.
12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
Sie mwet arulana lalfon, wo liki sie mwet su nunku mu el lalmwetmet tusruk el tia.
13 Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"
Efu ku mwet alsrangesr se tia tufoki liki lohm sel? Mea el sangeng kac uh? Ya lion uh?
14 Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.
Sie mwet alsrangesr el ikwot ikme fin mwe oan kial. El oana sie srungul ma ikakot ikakma ke hinges uh.
15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.
Lupan alsrangesr lun kutu mwet uh oru elos srunga sifacna srukak mwe mongo nu inwalulos.
16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
Sie mwet alsrangesr el ac nunku mu el etu liki mwet itkosr su ku in aketeya nunak lalos arulana kalem.
17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
El su sroang nu ke sie akukuin ma wangin sripal nu kac, oana sie su tufoki nu inkanek uh ac sruokya sren soko kosro ngalngul sulallal.
18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
Sie mwet wel su orekmakin osra in pisr ma oasr e firir ke muta ah,
19 er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."
el oana sie mwet su kiapwela mwet tulan lal, na tok el fahk mu el aksruksruk.
20 Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
Fin wangin etong, e uh ac kunla. Fin wangin lesrik, ac wangin akukuin.
21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
Mulut uh akngengye e, ac etong uh oru e uh in firir, oana ke mwet folkas uh pirik na akukuin in tia tui.
22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
Arulana wo eman lesrik uh. Kut lungsena ukumya.
23 Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
Kas wo pusra ma okanla nunak na pwaye lun insiom, oana sie ahlu munas orekla ke kle ma mosrweyukla ke silver.
24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
Sie mwet wosounkas el orekmakin kas kulang in okanla srunga lun insial.
25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
Ku in arulana wo pusracl, tusruktu nimet lulalfongi, mweyen insial sessesla ke srunga.
26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
El ku in okanla srunga lal, tusruktu mwet nukewa ac liye ke orekma koluk lal.
27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
Mwet su oakiya mwe kwasrip nu sin mwet ngia, ac fah sifacna sremla kac. Mwet su orala mokuk uh, ac fah toatoa uh kac.
28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.
Kom fin srunga sie mwet, kom ac ku in suk in akkolukyalla ke kas kikiap. Wosounkas mwe na pwentuki ongoiya.
