Ordsprogene 26

1 Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

榮誉の愚なる者に適はざるは夏の時に雪ふり 穡收の時に雨ふるがごとし

2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

故なき詛は雀の翔り燕の飛ぶが如くにきたるものにあらず

3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.

馬の爲には策あり 驢馬の爲には銜ありり 愚なる者の背のために杖あり

4 Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

愚なる者の痴にしたがひて答ふること勿れ 恐くはおのれも是と同じからん

5 Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

愚なる者の痴にしたがひて之に答へよ 恐くは彼おのれの目に自らを智者と見ん

6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.

愚なる者に托して事を言おくる者はおのれの足をきり身に害をうく

7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.

跛者の足は用なし 愚なる者の口の箴もかくのごとし

8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.

榮誉を愚なるに具ふる者に與ふるは石を投石索に繋ぐが如し

9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.

愚なる者の口にたもつ箴言は酔へるものの莉ある杖を手にて挙ぐるがごとし

10 Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.

愚なる者を傭ひ流浪者を傭ふ者は すべての人を傷くる射手の如し

11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.

狗のかへり來りてその吐たる物を食ふがごとく 愚なる者は重ねてその痴なる事をおこなふ

12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

汝おのれの目に自らを智慧ある者とする人を見るか 彼よりも却て愚なる人に望あり

13 Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"

惰者は途に獅あり 衢に獅ありといふ

14 Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.

戸の蝶鉸によりて轉るごとく惰者はその牀に輾轉す

15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.

惰者はその手を盤にいるるも之をその口に挙ることを厭ふ

16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

惰者はおのれの目に自らを善く答ふる七人の者よりも習慧ありとなす

17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

路をよぎり自己に関りなき争擾にたづさはる者は狗の耳をとらふる者のごとし

18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

19 er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."

既にその鄰を欺くことをなして我はただ戯れしのみといふ者は 火箭または鎗または死を擲つ狂人のごとし

20 Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

薪なければ火はきえ 人の是非をいふ者なければ争端はやむ

21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

煨火に炭をつぎ火に薪をくぶるがごとく争論を好む人は争論を起す

22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

人の是非をいふものの言はたはぶれのごとしと雍もかへつて腹の奥に入る

23 Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

温かき口唇をもちて惡き心あるは銀の滓をきせたる瓦片のごとし

24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

恨むる者は口唇をもて自ら飾れども 心の衷には虚偽をいだく

25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

彼その聲を和らかにするとも之を信ずるなかれ その心に七の憎むべき者あればなり

26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

たとひ虚偽をもてその恨をかくすとも その惡は会衆の中に顕はる

27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

坑を掘るものは自ら之に陥らん 石を轉ばしあぐる者の上にはその石まろびかへらん

28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

虚偽の舌はおのれの害す者を憎み 諂ふ口は滅亡をきたらす