< Ordsprogene 26 >

1 Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.
Nipi laija buhbang kheh ding le chang-at laija gojuh ding akilom pon, hijeh chun mingol jana peh hi thil hahsa ahi.
2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
Inva kichao hat le pelpalep lengle banga, ajeh beija kigaosapna chu gui lhung lou helding ahi.
3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.
Sakol dinga ajepna akisem peh'a, sangan akamdal akisempeh bang in, mingol jong chu ajepna dinga mol kisem ahi.
4 Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.
Mingol chu angolna totoh in lethuh jeng dan, chutibol lechun koiman nahetkhen thei lou ding ahi.
5 Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
Mingol chu angolna dungjui in donbut'in, achuti louva ahileh ama mitmua ching kisa ding ahi.
6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.
Mingol khat chu thupolea naman chahle, nakeng kitanboh tobang chule thina gudon tobang nahi ding ahi.
7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.
Mingol kom'a thuchih kisei chu alangngoi panna bei tobang ahi.
8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.
Mingol jana kipe chu songsena bom'a, song chang ohden tobang bep ahi.
9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.
Mingol kam'a thuchih kiphongdoh jihi, jukham khut ling in asut vangpai tobang ahi.
10 Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.
Migoi pan mingol ham ahilouleh jukham hamkhat goikha achu, mi lah-a thal mohkap kappa tobang ahi.
11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.
Mingol in angol thu avelsei sei hi, aloh dohsa avel'a jonkit uicha tobang ahi.
12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
Mihem ama le ama achinga kigel ho sang in, mingol din kinepna aum joi.
13 Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"
Mithase pan asam'in “Lamlen'a keipi bahkai aum e, khulai dunga jong keipi bahkai aum'e kahei!” ati.
14 Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.
Kotpi akol hom sunga akipei leji bang in, mithase jong ajalkhun chunga akihei le ji bouchu ahi jenge.
15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.
Mithase chun akhut in bukong asoh jinan, hinlah akam geija akhut ledop ding athan ajou jitapoi.
16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
Miching thumop them sagi sang in, mingol chu ama changseh mitvet in akichihsah jin ahi.
17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
Akin louhel'a mi kinahna'a gaki kumpa chu, uicha lhaile abilkol'a matding go tobang ahi.
18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
Mingol chon banga chon-jia aheng akom meise kaikhum a, chule thina thei thalpia kap jenga chu,
19 er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."
Aheng akom jou'a lhemlha ahin, “Katot ahipoi,” tin aseije.
20 Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
Meija man ding thing abei teng mei akon-theilou bang in, kiseiset tona abei teng kinahna jong athipdel jin ahi.
21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
Vutsa lah'a hol akonbei bangle, thinggo meija akonbai bang in; mitoh kina jingpa chun, kinahna beilamtah in asodohsah jing in ahi.
22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
Thu kihou lhihna thei hol jing achu, an tuitah bang in aki ngaiton, mihem laigil sunga alut lhum mangjel jin ahi.
23 Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
Gitlou lungpua muh tuisel'a thu kisei chu, phatvet maija leibel kitomjol sel tobang bep ahi.
24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
Mi thet jinga akamsunga phatmona selpa, alungthim a lhep lhahna jeng toh kivop,
25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
Khotona neitah banga thu asei teng jongleh, hitobang mihem chu tahsan hih hel in; ajeh chu ama tobang mihem lung sunga hin deium loutah thil sagi achengin ahi.
26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
Mi ajoubolna chu jonchih tah in kisel doh jong le, mipi maija aphatlouna kiphong jah tei ding ahi.
27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
Koi hileh mi lhah lutna dinga khuh laija chu, amajoh lhalut ding chule michunga chu dia songtum tanga chu, asongtum tah chu ama chunga hung kiletah lut ding ahibouve.
28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.
Thujou seina leigui hin mi asuh genthei ho chu ahot bol cheh jin, chule thujou jeng seija leigui hin manthahna jeng atongdoh in ahi.

< Ordsprogene 26 >