Ordsprogene 24

1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;

Ne zavidi zlijem ljudima niti želi da si s njima.

2 thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.

Jer o pogibli misli srce njihovo i usne njihove govore o muci.

3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,

Mudrošæu se zida kuæa i razumom utvrðuje se.

4 ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.

I znanjem se pune klijeti svakoga blaga i dragocjena i mila.

5 Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.

Mudar je èovjek jak, i razuman je èovjek silan snagom.

6 Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.

Jer mudrijem savjetom ratovaæeš, i izbavljenje je u mnoštvu savjetnika.

7 Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.

Visoke su bezumnome mudrosti; neæe otvoriti usta svojih na vratima.

8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.

Ko misli zlo èiniti zvaæe se zlikovac.

9 Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.

Misao bezumnikova grijeh je, i potsmjevaè je gad ljudski.

10 Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.

Ako kloneš u nevolji, skratiæe ti se sila.

11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.

Izbavljaj pohvatane na smrt; i koje hoæe da pogube, nemoj se ustegnuti od njih.

12 Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.

Ako li reèeš: gle, nijesmo znali za to; neæe li razumjeti onaj koji ispituje srca, i koji èuva dušu tvoju neæe li doznati i platiti svakome po djelima njegovijem?

13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;

Sine moj, jedi med, jer je dobar, i sat, jer je sladak grlu tvojemu.

14 vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.

Tako æe biti poznanje mudrosti duši tvojoj, kad je naðeš; i biæe plata, i nadanje tvoje neæe se zatrti.

15 Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;

Bezbožnièe, ne vrebaj oko stana pravednikova, i ne kvari mu poèivanja.

16 thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.

Jer ako i sedam puta padne pravednik, opet ustane, a bezbožnici propadaju u zlu.

17 Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,

Kad padne neprijatelj tvoj, nemoj se radovati, i kad propadne, neka ne igra srce tvoje.

18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.

Jer bi vidio Gospod i ne bi mu bilo milo, i obratio bi gnjev svoj od njega na tebe.

19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;

Nemoj se žestiti radi nevaljalaca, nemoj zavidjeti bezbožnicima.

20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.

Jer nema plate nevaljalcu, žižak æe se bezbožnicima ugasiti.

21 Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;

Boj se Gospoda, sine moj, i cara, i ne miješaj se s nemirnicima.

22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.

Jer æe se ujedanput podignuti pogibao njihova, a ko zna propast koja ide od obojice?

23 Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.

I ovo je za mudarce: gledati ko je ko na sudu nije dobro.

24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;

Ko govori bezbožniku: pravedan si, njega æe proklinjati ljudi i mrziæe na nj narodi.

25 men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.

A koji ga karaju, oni æe biti mili, i doæi æe na njih blagoslov dobrijeh.

26 Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.

Ko govori rijeèi istinite, u usta ljubi.

27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!

Uredi svoj posao na polju, i svrši svoje na njivi, potom i kuæu svoju zidaj.

28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;

Ne budi svjedok na bližnjega svojega bez razloga, i ne varaj usnama svojima.

29 sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning."

Ne govori: kako je on meni uèinio tako æu ja njemu uèiniti; platiæu ovom èovjeku po djelu njegovu.

30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;

Iðah mimo njivu èovjeka lijena i mimo vinograd èovjeka bezumna;

31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.

I gle, bješe sve zaraslo u trnje i sve pokrio èkalj, i ograda im kamena razvaljena.

32 Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf:

I vidjevši uzeh na um, i gledah i pouèih se.

33 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:

Dok malo prospavaš, dok malo prodrijemlješ, dok malo sklopiš ruke da poèineš,

34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

U tom æe doæi siromaštvo tvoje kao putnik, i oskudica tvoja kao oružan èovjek.