Ordsprogene 24
1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
Sue thou not yuele men, desire thou not to be with hem.
2 thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.
For the soule of hem bithenkith raueyns, and her lippis speken fraudis.
3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
An hous schal be bildid bi wisdom, and schal be maad strong bi prudence.
4 ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
Celeris schulen be fillid in teching, al riches preciouse and ful fair.
5 Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
A wijs man is strong, and a lerned man is stalworth and miyti.
6 Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.
For whi batel is bigunnun with ordenaunce, and helthe schal be, where many counsels ben.
7 Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.
Wisdom is hiy to a fool; in the yate he schal not opene his mouth.
8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
He that thenkith to do yuels, schal be clepid a fool.
9 Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
The thouyte of a fool is synne; and a bacbitere is abhomynacioun of men.
10 Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
If thou that hast slide, dispeirist in the dai of angwisch, thi strengthe schal be maad lesse.
11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
Delyuere thou hem, that ben led to deth; and ceesse thou not to delyuere hem, that ben drawun to deth.
12 Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
If thou seist, Strengthis suffisen not; he that is biholdere of the herte, vndirstondith, and no thing disseyueth the kepere of thi soule, and he schal yelde to a man bi hise werkis.
13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
Mi sone, ete thou hony, for it is good; and an honycomb ful swete to thi throte.
14 vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.
`So and the techyng of wisdom is good to thi soule; and whanne thou hast founde it, thou schalt haue hope in the laste thingis, and thin hope schal not perische.
15 Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
Aspie thou not, and seke not wickidnesse in the hous of a iust man, nether waste thou his reste.
16 thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.
For a iust man schal falle seuene sithis in the dai, and schal rise ayen; but wickid men schulen falle in to yuele.
17 Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
Whanne thin enemye fallith, haue thou not ioye; and thin herte haue not ful out ioiyng in his fal;
18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
lest perauenture the Lord se, and it displese hym, and he take awei his ire fro hym.
19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
Stryue thou not with `the worste men, nether sue thou wickid men.
20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.
For whi yuele men han not hope of thingis to comynge, and the lanterne of wickid men schal be quenchid.
21 Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
My sone, drede thou God, and the kyng; and be thou not medlid with bacbiteris.
22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
For her perdicioun schal rise togidere sudenli, and who knowith the fal of euer either?
23 Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
Also these thingis that suen ben to wise men. It is not good to knowe a persoone in doom.
24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
Puplis schulen curse hem, that seien to a wickid man, Thou art iust; and lynagis schulen holde hem abhomynable.
25 men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
Thei that repreuen iustli synners, schulen be preisid; and blessing schal come on hem.
26 Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
He that answerith riytful wordis, schal kisse lippis.
27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!
Make redi thi werk with outforth, and worche thi feelde dilygentli, that thou bilde thin hous aftirward.
28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
Be thou not a witnesse with out resonable cause ayens thi neiybore; nether flatere thou ony man with thi lippis.
29 sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning."
Seie thou not, As he dide to me, so Y schal do to him, and Y schal yelde to ech man aftir his werk.
30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;
I passide bi the feeld of a slow man, and bi the vyner of a fonned man; and, lo!
31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.
nettlis hadden fillid al, thornes hadden hilid the hiyere part therof, and the wal of stoonys with out morter was distried.
32 Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf:
And whanne Y hadde seyn this thing, Y settide in myn herte, and bi ensaumple Y lernyde techyng.
33 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Hou longe slepist thou, slow man? whanne schalt thou ryse fro sleep? Sotheli thou schalt slepe a litil, thou schalt nappe a litil, thou schalt ioyne togidere the hondis a litil, to take reste;
34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
and thi nedynesse as a currour schal come to thee, and thi beggerie as an armed man.
