< Ordsprogene 23 >
1 Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Ki te noho tahi korua ko te rangatira ki te kai, ata whakaaroa marietia tera i tou aroaro:
2 og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
Whakapakia he maripi ki tou korokoro, ki te mea he tangata kakai koe.
3 Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
Kaua e hiahia ki ana mea reka: he kai tinihanga hoki era.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Kaua e taruke ki te mea taonga: kati tau mea ki tou matauranga.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
E anga mai ranei ou kanohi ki taua mea korekore nei? He pono hoki ka whai parirau te taonga, koia ano kei te ekara, rere ana whaka te rangi.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
Kaua e kainga te kai a te tangata kanohi kino, kei minamina hoki koe ki ana mea reka.
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
Ko tana hoki e mea ai i roto i a ia, pera tonu ia: E kai, e inu; koia tana kupu ki a koe; kahore ia ona ngakau ki a koe.
8 Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Ko te kongakonga i kainga e koe, ka ruakina e koe, ka maumauria ano hoki au kupu reka.
9 Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Kaua e korero ki nga taringa o te kuware; ka whakahawea hoki ia ki te whakaaro nui o au kupu.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
Kei whakanekehia e koe te rohe tawhito; kei haere koe ki nga mara a te pani:
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
No te mea he kaha to ratou kaiwhakaora; ka tohea e ia ta ratou tohe ki a koe.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Anga atu tou ngakau ki te ako, me ou taringa ki nga kupu o te matauranga.
13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
Kaua e tohungia te whiu ki te tamaiti: ki te patua hoki ia e koe ki te rakau, e kore ia e mate.
14 du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol )
Tatatia ia e koe ki te rakau, a ka whakaorangia e koe tona wairua i te reinga. (Sheol )
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
E taku tama, ki te whakaaro nui tou ngakau, ka koa hoki toku ngakau, ae ra, toku nei ano:
16 og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
Ae ra, ka hari oku whatumanawa, ina korero ou ngutu i nga mea tika.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
Kei hae tou ngakau ki te hunga hara; engari kia wehi koe ki a Ihowa, a pau noa te ra.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
He pono hoki tera ano he whakautu; e kore ano hoki tau i tumanako ai e hatepea atu.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
Whakarongo ra, e taku tama, kia whai whakaaro hoki koe, a whakatikaia tou ngakau i te ara.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
Kei uru ki te hunga kakai waina; ki te hunga pukukai kikokiko:
21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
No te mea ka tutuki tahi te tangata inu raua ko te tangata kakai ki te rawakore; he tawhetawhe hoki te kakahu a te momoe mo te tangata.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Whakarongo ki tou papa nana koe; kaua hoki e whakahawea ki tou whaea ina ruruhi ia.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Hokona te pono, kaua hoki e whakawhitiwhitia; ae ra, te whakaaro nui, te ako hoki, me te matauranga.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Nui atu hoki te koa o te papa o te tangata tika; a, ko te tangata e whanau he tama whakaaro nui mana, ka hari ia ki a ia.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Kia hari tou papa raua ko tou whaea, ina, kia koa te wahine i whanau ai koe.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
E taku tama, homai tou ngakau ki ahau, kia manako ano hoki ou kanohi ki aku ara.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
No te mea he rua hohonu te wahine kairau; he poka kuiti te wahine ke.
28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Ae ra, ka whanga ia ano he kaipahua, a ka whakatokomahatia e ia nga tangata poka ke.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Ko wai e aue? Ko wai e tangi? Ko wai e totohe? Ko wai e ngangautia? Ko wai e maru, he mea takekore? Ko wai e whero tonu ona kanohi?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Ko te hunga e noho roa ana ki te waina; ko te hunga e haere ana ki te rapu i te waina whakaranu.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
Kaua e titiro ki te waina i te mea e whero ana, ina puta tona kara i roto i te kapu, ina mania tona heke.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Tona tukunga iho ano he nakahi e ngau ana, koia ano kei te wero a te neke.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
E kite hoki ou kanohi i nga mea rereke, a ka puta he kupu rereke i tou ngakau.
34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
Ae ra, ka rite koe ki te tangata e takoto ana i waenga moana, ki te tangata ranei e takoto ana i te tihi o te rewa.
35 "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
A ka mea koe, Patua ana ahau e ratou, a kihai ahau i mamae; tatatia ana ahau e ratou, a kihai ahau i mohio: a hea ahau ara ake ai? Ka rapua ano e ahau.