Ordsprogene 23
1 Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Quando sederis ut comedas cum principe, diligenter attende quae apposita sunt ante faciem tuam:
2 og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
et statue cultrum in gutture tuo, si tamen habes in potestate animam tuam,
3 Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
ne desideres de cibis eius, in quo est panis mendacii.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Noli laborare ut diteris: sed prudentiae tuae pone modum.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Ne erigas oculos tuos ad opes, quas non potes habere: quia facient sibi pennas quasi aquilae, et volabunt in caelum.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
Ne comedas cum homine invido, et ne desideres cibos eius:
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
quoniam in similitudinem arioli, et coniectoris, aestimat quod ignorat. Comede et bibe, dicet tibi: et mens eius non est tecum.
8 Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Cibos, quos comederas, evomes: et perdes pulchros sermones tuos.
9 Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
In auribus insipientium ne loquaris: qui despicient doctrinam eloquii tui.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
Ne attingas parvulorum terminos: et agrum pupillorum ne introeas:
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
Propinquus enim illorum fortis est: et ipse iudicabit contra te causam illorum.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Ingrediatur ad doctrinam cor tuum: et aures tuae ad verba scientiae.
13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
Noli subtrahere a puero disciplinam: si enim percusseris eum virga, non morietur.
Tu virga percuties eum: et animam eius de inferno liberabis. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
Fili mi, si sapiens fuerit animus tuus, gaudebit tecum cor meum:
16 og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
et exultabunt renes mei, cum locuta fuerint recta labia tua.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
Non aemuletur cor tuum peccatores: sed in timore Domini esto tota die:
18 en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
quia habebis spem in novissimo, et praestolatio tua non auferetur.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
Audi fili mi, et esto sapiens: et dirige in via animum tuum.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
Noli esse in conviviis potatorum, nec in comessationibus eorum, qui carnes ad vescendum conferunt:
21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
quia vacantes potibus, et dantes symbola consumentur, et vestietur pannis dormitatio.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Audi patrem tuum, qui genuit te: et ne contemnas cum senuerit mater tua.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Veritatem eme, et noli vendere sapientiam, et doctrinam, et intelligentiam.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Exultat gaudio pater iusti: qui sapientem genuit, laetabitur in eo.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Gaudeat pater tuus, et mater tua, et exultet quae genuit te.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Praebe fili mi cor tuum mihi: et oculi tui vias meas custodiant.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
Fovea enim profunda est meretrix: et puteus angustus, aliena.
28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Insidiatur in via quasi latro, et quos incautos viderit, interficiet.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Cui vae? cuius patri vae? cui rixae? cui foveae? cui sine causa vulnera? cui suffusio oculorum?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Nonne his, qui commorantur in vino, et student calicibus epotandis?
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
Ne intuearis vinum quando flavescit, cum splenduerit in vitro color eius: ingreditur blande,
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
sed in novissimo mordebit ut coluber, et sicut regulus venena diffundet.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Oculi tui videbunt extraneas, et cor tuum loquetur perversa.
34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
Et eris sicut dormiens in medio mari, et quasi sopitus gubernator, amisso clavo:
35 "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
et dices: Verberaverunt me, sed non dolui: traxerunt me, et ego non sensi: quando evigilabo, et rursus vina reperiam?
