Ordsprogene 23
1 Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
When thou sittest to eat with a ruler, thou shalt consider well, what is before thee;
2 og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
And shalt put a knife to thy throat, if, of great appetite, thou art:
3 Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
Do not crave his dainties, for, the same, are deceitful food.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Do not toil to get wealth, of thine own understanding, forbear:
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Wilt thou let thine eye fly thereupon, when it is nothing? for it will, surely make, itself wings, Like an eagle, will it wing its way across the heavens.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
Do not eat the food of him that hath a begrudging eye, neither crave thou his dainties;
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
For, just as he hath thought in his own mind, so, he is: Eat and drink! he may say to thee, but, his heart, is not with thee.
8 Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
As for thy morsel thou hast eaten, thou shalt vomit it, so shalt thou waste thy things so sweet.
9 Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
In the ears of a dullard, do not speak, for he will despise the good sense of thy words.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
Do not move back the ancient boundary, and, into the fields of the fatherless, do not enter;
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
For, their near of kin, is strong, he, will plead their cause with thee.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Bring, to correction, thy heart, and thine ears, to the sayings of knowledge.
13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
Do not withhold, from a child, correction, When thou smitest him with the rod, he shall not die:
Thou, with the rod, shalt smite him, and, his soul from hades, shalt thou deliver. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
My son! if thy heart be wise, my heart shall rejoice, even mine.
16 og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
So shall my reins exult, when thy lips speak the things that are right.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
Let not thy heart be envious of sinners, only of the reverence of Yahweh, all day long;
18 en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
For surely there is a future, and, thine expectation, shall not be cut off.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
Hear, thou, my son, and be wise, and lead forward, in duty, thy heart.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
Do not be among them who tipple with wine, —among them who are gluttons;
21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
For, the tippler and the glutton, shall come to poverty, and, rags, shall Slumber put on!
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Hearken to thy father here, who begat thee, and despise not, when she is old, thy mother.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Truth, buy thou, but do not sell, wisdom, and correction, and understanding.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Greatly shall exult, the father of a righteous man, and, he that begetteth a wise son, shall rejoice in him:
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Rejoice shall thy father and thy mother, yea she, shall exult, who bare thee.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Oh give, my son, thy mind unto me, and let, thine eyes, observe, my ways;
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
For, a deep chasm, is the unchaste woman, and, a narrow pit, the female unknown;
28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Yea, she, as for prey, lieth in wait, and, the treacherous among mankind, she causeth to abound.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Who hath woe? Who hath outcry of pain? Who hath contentions? Who hath complaining? Who hath needless wounds? Who hath dullness of eyes?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
They who tarry over wine, they who go in to search for mixed wine.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
Do not look on wine when it becometh red, when it giveth in the cup its sparkle, glideth down smoothly.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Its after effect, is that, like a serpent, it biteth, and, like a viper, it doth sting.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Thine eyes, will see strange women, and, thy heart, will speak perverse things:
34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
So shalt thou become, as one lying down in the heart of the sea, —or as one lying down on the top of the mastgear:
35 "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
They smote me—I felt no pain, They struck me down—I noticed it not, —When shall I wake up? I will go on, I will seek it, again!
