Ordsprogene 23
1 Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
When thou sittest to eat with a ruler, Consider well what is before thee;
2 og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
For thou wilt put a knife to thy throat, If thou art a man given to appetite!
3 Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
Long not for his dainties. For they are deceitful meat.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Toil not to become rich; Cease from this, thy wisdom.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Wilt thou let thine eyes fly toward them? They are gone! For riches truly make to themselves wings; They fly away like the eagle toward heaven.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
Eat not the bread of him that hath an evil eye, And long not for his dainties;
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
For as he thinketh in his heart, so is he. “Eat and drink!” saith he to thee; But his heart is not with thee.
8 Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
The morsel, which thou hast eaten, thou shalt vomit up; And thou wilt have thrown away thy sweet words.
9 Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Speak not in the ears of a fool; For he will despise the wisdom of thy words.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
Remove not the ancient landmark, And enter not into the fields of the fatherless!
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
For their avenger is mighty; He will maintain their cause against thee.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Apply thy heart to instruction, And thine ears to the words of knowledge.
13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
Withhold not correction from a child; If thou beat him with the rod, he will not die.
Beat him thyself with the rod, And thou shalt rescue him from the underworld. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
My son, if thy heart be wise, My heart shall rejoice, even mine;
16 og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
Yea, my reins shall exult, When thy lips speak right things.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
Let not thy heart envy sinners, But continue thou in the fear of the LORD all the day long;
18 en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
For surely there shall be a reward, And thine expectation shall not be cut off.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
Hear thou, my son, and be wise; And let thy heart go forward in the way!
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
Be not thou among winebibbers, And riotous eaters of flesh;
21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
For the drunkard and the glutton shall come to poverty, And drowsiness will clothe a man with rags.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Hearken to thy father, who begat thee, And despise not thy mother when she is old.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Buy the truth, and sell it not; Buy wisdom and instruction and understanding.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
The father of a righteous man shall greatly rejoice; Yea, he who begetteth a wise child shall have joy in him.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Let thy father and thy mother have joy; Yea, let her that bore thee rejoice!
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
My son, give me thy heart, And let thine eyes observe my ways!
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
For a harlot is a deep ditch; Yea, a strange woman is a narrow pit.
28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Like a robber she lieth in wait, And increaseth the treacherous among men.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Who hath woe? Who hath sorrow? Who contentions? Who anxiety? Who wounds without cause? Who dimness of eyes?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
They that tarry long at the wine; They that go in to seek mixed wine.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
Look not thou upon the wine when it is red, When it sparkleth in the cup, When it goeth down smoothly.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
At the last it biteth like a serpent, And stingeth like an adder.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Thine eyes will look upon strange women, And thy heart will utter perverse things.
34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
Yea, thou shalt be as one that lieth down in the midst of the sea, And as one that lieth down upon the top of a mast.
35 "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
They have stricken me [[shalt thou say]], —I suffered no pain! They have beaten me, —I felt it not! When shall I awake? I will seek it yet again.
