Ordsprogene 22

1 Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld

Vahe'mo'ma knare kagi'ma kami'zamo'a, rama'a fenoma ante'zana agatere'ne. Hagi vahe'mo'ma kagri'ma kavesigante zamo'a, goline silvanena agatere'ne.

2 Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

Feno vahe'ene amunte omane vahe'enena, Ra Anumzamo ana tarega vahera tro huzanantege'ne mani'na'e.

3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.

Antahi ankere antahi'zane vahe'mo'a, hazenke zama ne-esigeno'a negeno maniganesigeno agateregahianagi, knare antahizama omane vahe'mo'a, hazenkema fore'ma nehanigeno'a, negeno vuno ana hazenkezana erino knazampina manigahie.

4 Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

Agra'a avufga anteramino nemanino, Ra Anumzamofonku'ma koro hunteno, agorga'ama mani'zamo'a, rama'a fenoza nentesankeno kagia husga nehanagenka, za'za kna manigahane.

5 På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.

Akrahe krahe avu'ava ene vahe'ma nevaza kampina, ave'ave zane vahe'ma azeri kukone me'ne. Hianagi iza'o agra'ama kegavama himo'a afete nemanie.

6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

Mofavreka'a knare kante'ma vu'za rempi humigeno knare kante nevuno, rama hanuno'a, ana avu'avara atreno rukrehe osino.

7 Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.

Feno vahe'mo'za zamunte omne vahera, kegava hunezamantaze. Hagi zagoma nofi'ma nehaza vahe'mo'za zago'ama nofi'ma haza ne'mofo kazokazo eri'za vahe nemanize.

8 Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

Kefozama krinenimo'a, henka ne'zama'a hazenke'za kafigahie. Hagi vahe'ma zamazeri havizama nehia himamu'amo'a, vagaregahie.

9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

Iza'o zamunte'ma omane naga'ma muse zampinti'ma ne'zama zamisia vahera, Ra Anumzamo'a asomu huzamantegahie.

10 Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

Kehu haviza hu vahera zamahe anati atrenkeno, vahe'ma huhavizama hu'zane, ha'ma hu'zane, fragema hu'zana vagareno.

11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.

Agu'amo'ma agru nehanigeno, fru kema huzanku avenesisimo'a, kini ne'mofo rone'a manigahie.

12 HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

Ra Anumzamo'a antahi'zama erizante avu'a anteno kegava nehianagi, hazenke vahe'mofo kea erinetre.

13 Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."

Feru vahe'mo'a amanage nehie, megi'a laioni mani'neankino, vanuana nahe frigahie huno nehie.

14 Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.

Savri a'mofo agipinti'ma ne-ea kemo'a, muri kankna hu'ne, izano Ra Anumzamo'ma arimpa hentesimo'a, ana muri kampi tamigahie.

15 Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

Mofavremofo agu'afina negi'nagi avu'avazamo avitegahianagi, kanoma amino azeri fatgoma hu'zamo ana avu'ava zampintira azeri arukrahe hugahie.

16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -

Fenozami mago'ane eri rama'a hunaku'ma zamunte omane vahe kna zamiza zamazeri haviza nehaza vahe'ene, feno vahe'ma musezama nezamiza vahe'mokizmia, zamuntera omanegahie.

17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!

Knare antahi'zane vahe'mofo kere kagesa antenka antahise nehunka, nagrama rempima hugamisuaza huo.

18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.

Na'ankure anankemo'a knare hu'neankinka kagu'afi erintenankeno ana kemo'a, kagitera me'ne'na kea hutere hugahane.

19 For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

Nagra menina rempi hunegamugu, nentahinka Ra Anumzamofonte kagranena kamentinti huo.

20 Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab

Nagra 30'a knare kegaga krentegantenofina, kavumro kene, antahiza eri zamofo naneke kregaminoankinka,

21 for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

ama ana kereti tamage kea rempi hunka antahinenka, iza'o tamage kegu'ma hugantenigenka e'nesamofona fatgo'are kenona ome asamigahane.

22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

Zamunte omane vahe'mokizmi zana ohanareho, na'ankure zamagra zamunte omane vahe mani'naze. Hagi zamunte omanesige'zama atupama hu'nesaza vahera, keagarera zamavarenteta zamazeri havizana osiho.

23 thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

Na'ankure Ra Anumzamo'a, zamunte omane vahera zamahokeno zamazeri havizama hanaza vahe'mokizmia, zamazeri haviza hugahie.

24 Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,

Arimpa hevava vahera rone huonto, ame huno rimpahe vahe'enena tagro oto,

25 at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

ru ana vahe zamavu'zamava enerisankeno, kukomo kazeriankna huno kagu'a kazeri haviza hugahie.

26 Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!

Mago vahera huvempa hunka mago'za hugantegahue osuo. Hagi ru vahe'mo'ma nofi'ma hu'nesigenka, ana nofi'ma hu'nea zana nagra vakanentegahue hunka osuo.

27 Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

Anama nofi'ma hu'nesaza zama apa osesanke'za miko zanka'ane, tafe'ma masinkama nemasesana zanena eri vagaregahaze.

28 Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

Tamagehe'mo'za ko'ma re'nenaza kanagi kana, akasi kantutretma rumofo mopa eri havia osiho.

29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.

Eri'zama eri antahi'zama eri'nea ne'mofo eri'zana negano? Agra kini vahe'mokizmi eri'za vahe nemanino, agi omane vahe'mofo eri'za vahera omanigahie.