Ordsprogene 22
1 Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld
Betere is a good name, than many richessis; for good grace is aboue siluer and gold.
2 Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
A riche man and a pore man metten hem silf; the Lord is worchere of euer eithir.
3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.
A felle man seeth yuel, and hidith him silf; and an innocent man passid, and he was turmentid bi harm.
4 Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
The ende of temperaunce is the drede of the Lord; richessis, and glorye, and lijf.
5 På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.
Armuris and swerdis ben in the weie of a weiward man; but the kepere of his soule goith awey fer fro tho.
6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
It is a prouerbe, A yong wexynge man bisidis his weie, and whanne he hath wexe elde, he schal not go awei fro it.
7 Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.
A riche man comaundith to pore men; and he that takith borewyng, is the seruaunt of the leenere.
8 Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.
He that sowith wickidnes, schal repe yuels; and the yerde of his yre schal be endid.
9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
He that is redi to merci, schal be blessid; for of his looues he yaf to a pore man. He that yyueth yiftis, schal gete victorie and onour; forsothe he takith awei the soule of the takeris.
10 Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.
Caste thou out a scornere, and strijf schal go out with hym; and causis and dispisyngis schulen ceesse.
11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.
He that loueth the clennesse of herte, schal haue the kyng a freend, for the grace of hise lippis.
12 HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
The iyen of the Lord kepen kunnyng; and the wordis of a wickid man ben disseyued.
13 Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."
A slow man schal seie, A lioun is withoutforth; Y schal be slayn in the myddis of the stretis.
14 Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.
The mouth of an alien womman is a deep diche; he to whom the Lord is wrooth, schal falle in to it.
15 Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.
Foli is boundun togidere in the herte of a child; and a yerde of chastisyng schal dryue it awey.
16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -
He that falsli chalengith a pore man, to encreesse hise owne richessis, schal yyue to a richere man, and schal be nedi.
17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
My sone, bowe doun thin eere, and here thou the wordis of wise men; but sette thou the herte to my techyng.
18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.
That schal be fair to thee, whanne thou hast kept it in thin herte, and it schal flowe ayen in thi lippis.
19 For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
That thi trist be in the Lord; wherfor and Y haue schewid it to thee to dai.
20 Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab
Lo! Y haue discryued it in thre maneres, in thouytis and kunnyng,
21 for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.
that Y schulde schewe to thee the sadnesse and spechis of trewthe; to answere of these thingis to hem, that senten thee.
22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
Do thou not violence to a pore man, for he is pore; nethir defoule thou a nedi man in the yate.
23 thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
For the Lord schal deme his cause, and he schal turmente hem, that turmentiden his soule.
24 Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,
Nyle thou be freend to a wrathful man, nether go thou with a wood man;
25 at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
lest perauenture thou lerne hise weies, and take sclaundir to thi soule.
26 Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!
Nyle thou be with hem that oblischen her hondis, and that proferen hem silf borewis for dettis; for if he hath not wherof he schal restore,
27 Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
what of cause is, that thou take awei hilyng fro thi bed?
28 Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
Go thou not ouer the elde markis, whiche thi faders han set.
29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
Thou hast seyn a man smert in his werk; he schal stonde bifore kyngis, and he schal not be bifor vnnoble men.
