< Ordsprogene 21 >
1 En Konges hjerte er Bække i HERRENs hånd, han leder det hen, hvor han vil.
Padishahning köngli ériqlardiki sudek Perwerdigarning qolididur; [Perwerdigar] qeyerge toghrilisa, shu terepke mangidu.
2 En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.
Insan özining hemme qilghan ishini toghra dep biler; Lékin Perwerdigar qelbdiki niyetlerni tarazigha sélip tartip körer.
3 At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.
Perwerdigarning neziride, Heqqaniyliq bilen adalet yürgüzüsh qurbanliq qilishtin ewzeldur.
4 Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.
Tekebbur közler, meghrur qelb, yamanlarning chirighi — hemmisi gunahtur.
5 Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk, får kun Tab.
Estayidil kishilerning oyliri ularni peqet bayashatliqqa yétekler; Chéchilangghularning oyliri bolsa, ularni peqet yoqsuzluqqila yétekler.
6 At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer.
Yaghlima til bilen érishken bayliqlar, Ölümni izdep yürgenler qoghlap yürgen bir tütünla, xalas.
7 Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.
Yamanlarning zalimliqi özlirini chirmiwalar; Chünki ular adalet yolida méngishni ret qilghan.
8 Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil.
Jinayetkar mangidighan yol nahayiti egridur; Sap dil ademning herikiti tüptüzdur.
9 Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med frættekær Kvinde.
Soqushqaq xotun bilen [azade] öyde bille turghandin köre, Ögzining bir bulungida [yalghuz] yétip qopqan yaxshi.
10 Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.
Yaman kishining köngli yamanliqqila hérismendur; U yéqinighimu shapaet körsetmes.
11 Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab.
Hakawurning jazagha tartilishi, bilimsizge ibret bolar; Dana kishi qobul qilghan nesihetlerdin téximu köp bilim alar.
12 Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.
Heqqaniy Bolghuchi yamanning öyini közler; U haman yamanlarni yamanliqqa qoyup yiqitar.
13 Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar.
Miskinlerning nalisigha quliqini yoputup kari bolmighuchi, Axiri özi peryad kötürer, Biraq héchkim perwa qilmas.
14 Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme.
Yoshurun sowghat ghezepni basar; Yeng ichide bérilgen para qehr-ghezepni peseyter.
15 Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udådsmændenes Rædsel.
Adaletni beja keltürüsh heqqaniylarning xushalliqidur, Biraq yamanliq qilghuchilargha wehimidur.
16 Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.
Hékmet yolidin ézip ketken kishi, Erwahlarning jamaiti ichidikilerdin bolup qalar.
17 Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.
Tamashagha bérilgen kishi namrat qalar; Yagh chaynashqa, sharab ichishke amraq béyimas.
18 Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.
Yaman adem heqqaniy adem üchün görü pulining ornida qalar; [Ézilgen] duruslarning ornigha iplaslar qalar.
19 Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.
Soqushqaq we térikkek ayal bilen ortaq turghandin, Chöl-bayawanda yalghuz yashighan yaxshidur.
20 I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det.
Aqilanining öyide bayliq bar, zeytun may bar; Biraq exmeqler tapqinini utturluq buzup-chachar.
21 Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.
Heqqaniyet, méhribanliqni izdigüchi adem, Hayat, heqqaniyet we izzet-hörmetke érisher.
22 Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede på.
Dana kishi küchlükler shehirining sépiligha yamishar, Ularning tayanchi bolghan qorghinini ghulitar.
23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. -
Öz tiligha, aghzigha ige bolghan kishi, Jénini awarichiliklerdin saqlap qalar.
24 Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod.
Chongchiliq qilghanlar, «Hakawur», «hali chong», «mazaqchi» atilar.
25 Den lades Attrå bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille.
Hurun kishi öz nepsidin halak bolar, Chünki uning qoli ishqa barmas;
26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.
Nepsi yaman bolup u kün boyi teme qilip yürer; Biraq heqqaniy adem héchnémini ayimay sediqe qilar.
27 Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres for Skændselsdåd.
Yaman ademning qurbanliqi Perwerdigargha yirginchliktur; Rezil gherezde epkélin’gen bolsa téximu shundaqtur!
28 Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.
Yalghan guwahliq qilghuchi halak bolar; Eyni ehwalni anglap sözligen kishining sözi ebedgiche aqar.
29 Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.
Yaman adem yüzini qélin qilar; Durus kishi yolini oylap puxta basar.
30 Visdom er intet, Indsigt er intet, Råd er intet over for HERREN.
Perwerdigargha qarshi turalaydighan héchqandaq danaliq, eqil-paraset yaki tedbir yoqtur.
31 Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENs Sag.
Atlar jeng küni üchün teyyar qilin’ghan bolsimu, Biraq ghelibe-nijat peqet Perwerdigardindur.