< Ordsprogene 21 >

1 En Konges hjerte er Bække i HERRENs hånd, han leder det hen, hvor han vil.
Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.
2 En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.
Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.
3 At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.
At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer.
4 Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.
Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd.
5 Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk, får kun Tab.
Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.
6 At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer.
At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.
7 Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.
De ugudeliges Ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret.
8 Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil.
En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem.
9 Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med frættekær Kvinde.
Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
10 Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.
Den ugudeliges Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne.
11 Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab.
Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab.
12 Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.
Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke.
13 Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar.
Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.
14 Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme.
En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse.
15 Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udådsmændenes Rædsel.
Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
16 Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.
Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.
17 Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.
Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.
18 Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.
Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige.
19 Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.
Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde.
20 I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det.
I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.
21 Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.
Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.
22 Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede på.
Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn.
23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. -
Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.
24 Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod.
Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.
25 Den lades Attrå bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille.
Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget.
26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.
Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.
27 Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres for Skændselsdåd.
De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt.
28 Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.
Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører efter, vil altid kunne tale igen.
29 Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.
En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej.
30 Visdom er intet, Indsigt er intet, Råd er intet over for HERREN.
Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.
31 Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENs Sag.
Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.

< Ordsprogene 21 >