Ordsprogene 20
1 En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
Wiyn is a letcherouse thing and drunkenesse is ful of noise; who euere delitith in these, schal not be wijs.
2 Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
As the roryng of a lioun, so and the drede of the kyng; he that territh hym to ire, synneth ayens his owne lijf.
3 Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.
It is onour to a man that departith hym silf fro stryuyngis; but fonned men ben medlid with dispisyngis.
4 Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
A slow man nolde ere for coold; therfor he schal begge in somer, and me schal not yyue to hym.
5 Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
As deep watir, so counsel is in the herte of a man; but a wijs man schal drawe it out.
6 Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
Many men ben clepid merciful; but who schal fynde a feithful man?
7 Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham.
Forsothe a iust man that goith in his simplenesse, schal leeue blessid sones aftir hym.
8 Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
A king that sittith in the seete of doom, distrieth al yuel bi his lokyng.
9 Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"
Who may seie, Myn herte is clene; Y am clene of synne?
10 To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er HERREN en Gru.
A weiyte and a weiyte, a mesure and a mesure, euer eithir is abhomynable at God.
11 Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
A child is vndurstondun bi hise studies, yf his werkis ben riytful and cleene.
12 Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
An eere heringe, and an iye seynge, God made euere eithir.
13 Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
Nyle thou loue sleep, lest nedynesse oppresse thee; opene thin iyen, and be thou fillid with looues.
14 Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort.
Ech biere seith, It is yuel, it is yuel; and whanne he hath go awey, thanne he schal haue glorie.
15 Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
Gold, and the multitude of iemmes, and a preciouse vessel, ben the lippis of kunnyng.
16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Take thou awei the cloth of hym, that was borewe of an othere man; and for straungeris take thou awei a wed fro hym.
17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
The breed of a leesing is sweet to a man; and aftirward his mouth schal be fillid with rikenyng.
18 Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!
Thouytis ben maad strong bi counselis; and bateils schulen be tretid bi gouernals.
19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!
Be thou not medlid with him that schewith pryuetees, and goith gylefulli, and alargith hise lippis.
20 Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.
The liyt of hym that cursith his fadir and modir, schal be quenchid in the myddis of derknessis.
21 Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
Eritage to which me haastith in the bigynnyng, schal wante blessing in the laste tyme.
22 Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på HERREN, så hjælper han dig.
Seie thou not, Y schal yelde yuel for yuel; abide thou the Lord, and he schal delyuere thee.
23 To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
Abhomynacioun at God is weiyte and weiyte; a gileful balaunce is not good.
24 Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!
The steppis of man ben dressid of the Lord; who forsothe of men mai vndurstonde his weie?
25 Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efter Løftet tænke sig om.
Falling of man is to make auow to seyntis, and aftirward to withdrawe the vowis.
26 Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.
A wijs kyng scaterith wickid men; and bowith a bouwe of victorie ouer hem.
27 Menneskets Ånd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans indres Kamre.
The lanterne of the Lord is the spirit of man, that sekith out alle the priuetees of the wombe.
28 Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.
Merci and treuthe kepen a kyng; and his trone is maad strong bi mekenesse.
29 Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår.
The ful out ioiyng of yonge men is the strengthe of hem; and the dignyte of elde men is hoornesse.
30 Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.
The wannesse of wounde schal wipe aweie yuels, and woundis in the priuyere thingis of the wombe.
