Ordsprogene 2
1 Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,
ʻE hoku foha, kapau te ke maʻu ʻa ʻeku ngaahi lea, mo fakafufū ʻiate koe ʻa ʻeku ngaahi fekau;
2 idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
Koeʻuhi ke fakatokangaʻi ho telinga ki he poto, pea ke tokanga ai ho loto ki he faʻa fakakaukau;
3 ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
ʻIo, kapau te ke tangi ki he ʻilo, pea ke hiki hake ho leʻo ke maʻu ʻae fakakaukau:
4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
Kapau te ke kumi ki ai ʻo hangē ko e siliva, pea hakule ki ai ʻo hangē ko e koloa kuo fufū;
5 da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
Te ke toki ʻilo ai ʻae manavahē kia Sihova, pea maʻu ʻae ʻiloʻi ʻoe ʻOtua.
6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
He ʻoku foaki ʻe Sihova ʻae poto: ʻoku haʻu mei hono fofonga ʻae ʻilo mo e fakakaukau.
7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
ʻOku tokonaki ʻe ia ʻae poto ʻaonga maʻa e kakai māʻoniʻoni: ko e fakaū ia kiate kinautolu ʻoku ʻaʻeva ʻi he angatonu.
8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
ʻOku ne tauhi ʻae hala ʻoe fakamaau; pea ʻoku ne maluʻi ʻae hala ʻo ʻene kakai māʻoniʻoni.
9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
Pea te ke toki ʻilo ai ʻae māʻoniʻoni, mo e fakamaau, mo e fai totonu; ʻio, ʻae hala lelei kotoa pē.
10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
ʻOka hū ʻae poto ki ho loto, pea mālie ʻae ʻilo ki ho laumālie;
11 Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -
ʻE fakamoʻui koe ʻe he faʻa fakakaukau, pea ʻe tauhi koe ʻe he poto:
12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -
Ke fakamoʻui koe mei he hala ʻoe tangata kovi, mei he tangata ʻoku lea ʻaki ʻae ngaahi meʻa kovi;
13 som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.
ʻAia ʻoku liʻaki ʻae hala ʻoe māʻoniʻoni, kae ʻalu ʻi he ngaahi hala ʻoe fakapoʻuli;
14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
ʻAia ʻoku fiefia ke fai kovi, pea ʻoku fiemālie ʻi he talangataʻa ʻae angahala;
15 de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -
Pea ʻoku pikopiko hono ngaahi hala, pea kovi ʻa hono ngaahi ʻaluʻanga:
16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
Ke fakamoʻui koe mei he fefine muli, ʻio, mei he muli ʻoku lea fakaoloolo;
17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
ʻAia kuo ne liʻaki ʻae fakahinohino ʻi heʻene kei siʻi, pea kuo ne fakangalongaloʻi ʻae fuakava ʻa hono ʻOtua.
18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
He ʻoku tahifohifo hono fale ki he mate, pea mo hono ʻalunga ki he kakai mate.
19 tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier
ʻOku ʻikai toe foki mai ha taha ʻoku ʻalu atu kiate ia, pea ʻoku ʻikai ke puke ʻekinautolu ki he ngaahi hala ʻoe moʻui.
20 at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
Koeʻuhi ke ke ʻeveʻeva koe ʻi he hala ʻae kakai angalelei, pea ke maʻu ʻae ngaahi ʻaluʻanga ʻoe māʻoniʻoni.
21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
Koeʻuhi ʻe nofo ʻae angatonu ʻi he fonua, pea ʻe nofomaʻu ʻi ai ʻae haohaoa.
22 men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
Ka ʻe motuhi atu ʻae angahala mei he māmani, pea ʻe taʻaki fuʻu hake mei ai ʻae fai kovi.
