Ordsprogene 2
1 Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,
Sine moj, ako primiš rijeèi moje, i zapovijesti moje sahraniš kod sebe,
2 idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
Da pazi uho tvoje na mudrost, i prigneš srce svoje k razumu,
3 ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
Ako prizoveš mudrost, i k razumu podigneš glas svoj,
4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
Ako ga ustražiš kao srebro, i kao sakriveno blago ako dobro ustražiš;
5 da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
Tada æeš razumjeti strah Gospodnji, i poznanje Božije naæi æeš.
6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
Jer Gospod daje mudrost, iz njegovijeh usta dolazi znanje i razum.
7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
Èuva pravima što doista jest, štit je onima koji hode u bezazlenosti,
8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
Da bi se držali staza pravijeh, a on èuva put svetaca svojih.
9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
Tada æeš razumjeti pravdu i sud i što je pravo, i svaki dobri put.
10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
Kad doðe mudrost u srce tvoje, i znanje omili duši tvojoj,
11 Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -
Pomnjivost æe paziti na te, razum æe te èuvati,
12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -
Izbavljajuæi te od zla puta, od ljudi koji govore opake stvari,
13 som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.
Koji ostavljaju prave pute da idu putovima mraènijem,
14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
Koji se raduju zlo èineæi, i igraju u zlijem opaèinama;
15 de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -
Kojih su putovi krivi, i sami su opaki na stazama svojim;
16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
Izbavljajuæi te od žene tuðe, od tuðinke, koja laska svojim rijeèima,
17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
Koja ostavlja voða mladosti svoje, i zaboravlja zavjet Boga svojega.
18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
Jer k smrti vodi dom njezin, i k mrtvima staze njezine.
19 tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier
Ko god uðe k njoj ne vraæa se, niti izlazi na put životni.
20 at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
Zato hodi putem dobrijeh, i drži se staza pravednièkih.
21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
Jer æe pravednici nastavati na zemlji, i bezazleni æe ostati na njoj.
22 men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
A bezbožni æe se istrijebiti sa zemlje, i bezakonici æe se išèupati iz nje.
