Ordsprogene 2
1 Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,
fili mi si susceperis sermones meos et mandata mea absconderis penes te
2 idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
ut audiat sapientiam auris tua inclina cor tuum ad noscendam prudentiam
3 ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
si enim sapientiam invocaveris et inclinaveris cor tuum prudentiae
4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
si quaesieris eam quasi pecuniam et sicut thesauros effoderis illam
5 da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
tunc intelleges timorem Domini et scientiam Dei invenies
6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
quia Dominus dat sapientiam et ex ore eius scientia et prudentia
7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
custodiet rectorum salutem et proteget gradientes simpliciter
8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
servans semitas iustitiae et vias sanctorum custodiens
9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
tunc intelleges iustitiam et iudicium et aequitatem et omnem semitam bonam
10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
si intraverit sapientia cor tuum et scientia animae tuae placuerit
11 Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -
consilium custodiet te prudentia servabit te
12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -
ut eruaris de via mala ab homine qui perversa loquitur
13 som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.
qui relinquunt iter rectum et ambulant per vias tenebrosas
14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
qui laetantur cum malefecerint et exultant in rebus pessimis
15 de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -
quorum viae perversae et infames gressus eorum
16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
ut eruaris a muliere aliena et ab extranea quae mollit sermones suos
17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
et relinquit ducem pubertatis suae
18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
et pacti Dei sui oblita est inclinata est enim ad mortem domus eius et ad impios semitae ipsius
19 tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier
omnes qui ingrediuntur ad eam non revertentur nec adprehendent semitas vitae
20 at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
ut ambules in via bona et calles iustorum custodias
21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
qui enim recti sunt habitabunt in terra et simplices permanebunt in ea
22 men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
impii vero de terra perdentur et qui inique agunt auferentur ex ea
