Ordsprogene 2
1 Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,
Mofavre'nimoke, Nagri kema antahinka kasegenima eri kagu'afi nentenka,
2 idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
knare antahintahire kagesa neminka, kagu tumokareti hunka ama' antahi'zana e'nerinka,
3 ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
kagrama knare'zane havizanema refko hu antahintahigu'ene, ama' antahizanku'ma kezama netinka,
4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
silvagu'ma hiankna hunka knare antahizankura nehakrenka, marerisa zantami frakinte'nea zanku hakreankna hunka hakresunka,
5 da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
Ra Anumzamofoma kore hunteno agoragama manizana keama nehunka, Anumzamofo antahi'zana hakrenka erifore hugahane.
6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
Na'ankure Ra Anumzamo'a knare antahiza neramigeno, Agri agipinti antahi'zane, antahi ama'ma huzamofo kea ne-e.
7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
Fatgo vahe'mofona knare antahiza ante avitenenteno, makazampima mani fatgoma huno mania vahe'mofona, Agra hanko zamigna nehie.
8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
Na'ankure Agrake fatgo vahe'mokizmia kama vano hu'zazmifina kegava nehuno, zamagu tumoteti hu'za amage'ma antaza nagara kavu'za zamifina zamagu nevazie.
9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
Ana nehunka fatgo avu'avazane, fatgo huno ke refkohu avu'ava ene, maka vahe'ma mago avamente avu'ava'ma hunte'zana antahi ankeregahane.
10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
Na'ankure knare antahintahimo kagu'afi unefrenigeno, antahi'zamo'a, kazeri muse hugahie.
11 Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -
Knare antahizamo'a kva hugante'nenigeno, ama' antahintahimo'a kaguvazigahie.
12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -
Knare antahizamo'a kefo avu'avaza'ma nehu'za, akrehe krehe zmageru'ma neraza vahepintira, kaza huno kagu'vazigahie.
13 som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.
Iza'o fatgo avu'avamofo kama atremo'a, hani avu'avamofo kampi nevie.
14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
Iza'o knare osu avu'ava'ma musema huno nehuno, akrehe krehe kefo avu'avazankuma muse nehimo'a,
15 de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -
kama vu'zama'amo fatgo osu'neankino, havige vahe manine.
16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
Arumofo a'mo monko'za huno vano nehania a'mo, nagrane eno huno kazeri savri hu'naku hanianagi, ana knare antahintahi'zamo'a kahokeno kaguvazigahie.
17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
Ana a'mo nevena netreno, kahefazniare Anumzamofo avure'ma huhagerafina'a huvempa kea amefi hunemie.
18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
Na'ankure ana a'mofo nompima ufre'sanana, fri vahe'mokizmi kumate vu'nea kampi vugahane.
19 tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier
Agrite'ma vimo'a eteno omeno, knare asimu eri kana onkegahie.
20 at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
E'ina hu'negu knare vahe'mo'ma nevia kante nevunka, fatgo avu'ava'ma nehia vahe'mofo kante vugahane.
21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
Na'ankure hazenkezmi omane vahe'mo'za ana moparera nemani'nesage'za, maka zampima mani fatgoma nehaza vahe'mo'za ana mopare manigahaze.
22 men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
Hianagi kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mokizmia ana mopafintira zamazu hunetreno, fatgoma hu'za omanisaza vahera zamahe fanane hugahie.
