Ordsprogene 2
1 Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,
Min Søn! dersom du vil tage imod mine Ord og gemme mine Rud hos dig,
2 idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;
3 ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;
4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:
5 da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.
6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.
7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,
8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej.
9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej.
10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl.
11 Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -
Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig
12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -
for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;
13 som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.
fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje;
14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
dem, som glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;
15 de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -
dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;
16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,
17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt;
18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne;
19 tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier
alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naa Livsens Stier; —
20 at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.
21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi;
22 men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.
