Ordsprogene 19
1 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Boljši je ubogi, ki hodi v svoji neokrnjenosti, kakor kdor je sprevržen v svojih ustnicah in je bedak.
2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
Tudi, da bi bila duša brez spoznanja, to ni dobro in kdor hiti s svojimi stopali, greši.
3 Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
Človekova nespametnost izkrivlja njegovo pot in njegovo srce se razburja zoper Gospoda.
4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
Premoženje dela mnoge prijatelje, toda reven je ločen od svojega soseda.
5 Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
Kriva priča ne bo nekaznovana in kdor govori laži, ne bo pobegnil.
6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
Mnogi bodo milo prosili naklonjenosti od princev in vsak človek je prijatelj tistemu, ki daje darila.
7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
Ubogega sovražijo vsi njegovi bratje, koliko bolj gredo njegovi prijatelji daleč od njega? Zasleduje jih z besedami, vendar mu manjkajo.
8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
Kdor pridobiva modrost, ljubi svojo lastno dušo, kdor ohranja razumevanje, bo našel dobro.
9 Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
Kriva priča ne bo nekaznovana in kdor govori laži, bo propadel.
10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
Veselje ni spodobno za bedaka, veliko manj za služabnika, da vlada nad princi.
11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
Človekova preudarnost odlaša njegovo jezo in to je njegova slava, da gre čez prestopek.
12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
Kraljev bes je kakor rjovenje leva, toda njegova naklonjenost je kakor rosa na travo.
13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
Nespameten sin je katastrofa svojega očeta in ženini spori so nenehno kapljanje.
14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
Hiša in bogastva so dediščina od očetov, razsodna žena pa je od Gospoda.
15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
Lenoba meče v globoko spanje, brezdelna duša pa bo trpela lakoto.
16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
Kdor varuje zapoved, varuje svojo lastno dušo, toda kdor prezira njegove poti, bo umrl.
17 Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
Kdor ima do revnega sočutje, posoja Gospodu in kar je dal, mu bo on poplačal.
18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
Karaj svojega sina, dokler je upanje in naj tvoja duša ne prizanaša zaradi njegovega joka.
19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
Človek velikega besa bo trpel kaznovanje, kajti če ga osvobodiš, boš vendarle moral to ponovno storiti.
20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
Prisluhni nasvetu in sprejmi poučevanje, da boš lahko moder v svojem zadnjem koncu.
21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
Mnogo naklepov je v človekovem srcu, vendarle [je] Gospodova namera, ki bo obstala.
22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
Človekova želja je njegova prijaznost in reven človek je boljši kakor lažnivec.
23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
Strah Gospodov se nagiba k življenju in kdor ga ima, bo ostal nasičen, ne bo obiskan z zlom.
24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
Len človek skriva svojo roko v svojem naročju in jo bo komaj ponovno ponesel k svojim ustom.
25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
Udari posmehljivca in preprosti se bo čuval in grajaj nekoga, ki ima razumevanje in bo razumel spoznanje.
26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
Kdor slabi svojega očeta in preganja svojo mater, je sin, ki povzroča sramoto in prinaša grajo.
27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
Nehaj, moj sin, poslušati pouk, ki povzroča, da zaideš od besed spoznanja.
28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
Brezbožna priča zasmehuje sodbo in usta zlobnega požirajo krivičnost.
29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.
Sodbe so pripravljene za posmehljivce in udarci z bičem za hrbte bedakov.
