Ordsprogene 19

1 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

Ac wo kom in sukasrup ac suwohs, liki na in lalfon ac kikiap.

2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

Insienaung fin wangin etauk, tia ma wo se; ac orekma in sulaklak ku in sot ongoiya nu sum.

3 Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.

Kutu mwet uh sifacna kunauselosla ke orekma lalfon lalos, na toko elos sis nu fin LEUM GOD.

4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.

Mwet kasrup uh fisrasr in konauk mwet kawuk puspis, a upa mwet sukasrup uh in sruokya mwet kawuk pu lalos.

5 Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.

Kom fin fahk kas kikiap ye mutun nununku, kom ac fah kaiyuk, na ac wangin inkanek in kaingla lom.

6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

Mwet nukewa srike in eis ohi sin mwet fulat; ac mwet nukewa kena in kawuk nu sin mwet ma ac kitaung mwe sang nu selos.

7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.

Sie mwet sukasrup ac pilesreyuk sin sou lal, ac mwet kawuk lal ac pilesral yohk liki. Pacl el sokolos elos wangin.

8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.

Kom oru sie ma wo nu sum sifacna ke kom lotela ma nukewa ma kom ku. Esamya ma kom lotela uh, na kom ac fah kapkapak.

9 Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.

Wangin sie su kaskas kikiap ye mutun nununku ku in kaingkunla kai nu sel. Pwayena lah el ac muta in ongoiya.

10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

Tiana fal tuh sie mwet lalfon in yolyak mwe kasrup yorol, oayapa tia fal mwet kohs in leum fin mwet wal fulat.

11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.

Kom fin sie mwet etu, kom ac ku in kutong kasrkusrak lom. Mwet fin oru ma koluk nu sum, ac arulana wo kom in tia lohang nu kac.

12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.

Kasrkusrak lun sie tokosra oana ngutngut lun soko lion, ac kulang lal oana woiyen af uh ke kahkla uh.

13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.

Sie wen lalfon ku in aksukapasyela papa tumal, ac wowon lun mutan kial uh oana kof tultul su tia tui.

14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.

Sie mukul ku in usrui lohm ac mani sin papa tumal, tuh LEUM GOD mukena ku in sang sie mutan lalmwetmet kial.

15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.

Kom fin alsrangesr na ac lungse mutul, kom ac masrinsral.

16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.

Kom in liyaung ma sap lun God, na ac fah loes moul lom; kom fin pilesru, kom ac misa.

17 Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.

Kom fin sang mwe sang nu sin mwet sukasrup, ac oapana ke kom sang nu sin LEUM GOD, ac El ac fah folokin nu sum.

18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.

Kai tulik nutum ke kom srakna ku in kifasul. Kom fin tia, kom sifacna oakiya inkanek in ongoiya nu selos.

19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.

Sie mwet fin mongkeke, lela elan sifacna akfalyela ma koluk el orala. Kom fin molella, kom ac enenu in sifilpa molella.

20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.

Kom fin porongo kas in kasru nu sum ac engan in eis kas in luti, na sie len kom ac fah lalmwetmet.

21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.

Mwet uh ku in pu kain in ma puspis; tusruktu ma lungse lun LEUM GOD pa ac orek uh.

22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.

Mwe mwekin se pa in rapku; mwet sukasrup uh wo liki mwet kikiap.

23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.

Akfulatye LEUM GOD na ac fah loes moul lom, ac kom ac fah inse misla ac tia fosrnga.

24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.

Lupan alsrangesr lun kutu mwet uh oru elos srunga sifacna srukak mwe mongo nu inwalulos.

25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.

Mwet aksruksruk uh fal in kaiyuk tuh in mwe luti nu sin mwet sulalkung. Kom fin lalmwetmet, kom ac eis etauk ke pacl kaiyuk kom.

26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.

Sie mwet su oru koluk nu sin papa tumal ku lusla nina kial liki lohm sel, fah mwe mwekin lulap.

27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.

Wen nutik, pacl se kom tui in eis mwe lutlut, kom ac sa na in mulkunla ma kom lotela tari.

28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.

Wangin nununku suwohs ku in orek sie mwet loh fin sulela ku sel in akkolukye sie mwet. Mwet koluk uh lungse na ma koluk.

29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.

Pwayena lah mwet aksruksruk lalfon uh ac pulakin sringsring.