Ordsprogene 19
1 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
ただしく歩むまづしき者は くちびるの悖れる愚なる者に愈る
2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
心に思慮なければ善らず 足にて急ぐものは道にまよふ
3 Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
人はおのれの痴によりて道につまづき 反て心にヱホバを怨む
4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
資財はおほくの友をあつむ されど貧者はその友に疎まる
5 Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
虚偽の證人は罰をまぬかれず 謊言をはくものは避るることをえず
6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
君に媚る者はおほし 凡そ人は贈物を與ふる者の友となるなり
7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
貧者はその兄弟すらも皆これをにくむ 况てその友これに遠ざからざらんや 言をはなちてこれを呼とも去てかへらざるなり
8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
智慧を得る者はおのれの霊魂を愛す 聰明をたもつ者は善福を得ん
9 Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
虚偽の證人は罰をまぬかれず 謊言をはく者はほろぶべし
10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
愚なる者の驕奢に居るは適当からず 况て僕にして上に在る者を治むることをや
11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
聰明は人に怒をしのばしむ 過失を宥すは人の榮譽なり
12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
王の怒は獅の吼るが如く その恩典は草の上におく露のごとし
13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
愚なる子はその父の災禍なり 妻の相爭そふは雨漏のたえぬにひとし
14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
家と資財とは先祖より承嗣ぐもの 賢き妻はヱホバより賜ふものなり
15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
懶惰は人を酣寐せしむ 懈怠人は饑べし
16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
誡命を守るものは自己の霊魂を守るなり その道をかろむるものは死ぬべし
17 Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
貧者をあはれむ者はヱホバに貸すなり その施濟はヱホバ償ひたまはん
18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
望ある間に汝の子を打て これを殺すこころを起すなかれ
19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
怒ることの烈しき者は罰をうく 汝もしこれを救ふともしばしば然せざるを得じ
20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
なんぢ勸をきき訓をうけよ 然ばなんぢの終に智慧あらん
21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
人の心には多くの計畫あり されど惟ヱホバの旨のみ立べし
22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
人のよろこびは施濟をするにあり 貧者は謊人に愈る
23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
ヱホバを畏るることは人をして生命にいたらしめ かつ恒に飽足りて災禍に遇ざらしむ
24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
惰者はその手を盤にいるるも之をその口に擧ることをだにせず
25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
嘲笑者を打て さらば拙者も愼まん 哲者を譴めよ さらばかれ知識を得ん
26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
父を煩はし母を逐ふは羞赧をきたらし凌辱をまねく子なり
27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
わが子よ哲言を離れしむる敎を聽くことを息めよ
28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
惡き證人は審判を嘲り 惡者の口は惡を呑む
29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.
審判は嘲笑者のために備へられ 鞭は愚なる者の背のために備へらる
