< Ordsprogene 19 >
1 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Meglio un povero di condotta integra che un ricco di costumi perversi.
2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
Lo zelo senza riflessione non è cosa buona, e chi va a passi frettolosi inciampa.
3 Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
La stoltezza intralcia il cammino dell'uomo e poi egli si adira contro il Signore.
4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
Le ricchezze moltiplicano gli amici, ma il povero è abbandonato anche dall'amico che ha.
5 Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
Il falso testimone non resterà impunito, chi diffonde menzogne non avrà scampo.
6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
Molti sono gli adulatori dell'uomo generoso e tutti sono amici di chi fa doni.
7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
Il povero è disprezzato dai suoi stessi fratelli, tanto più si allontanano da lui i suoi amici. Egli va in cerca di parole, ma non ci sono.
8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
Chi acquista senno ama se stesso e chi agisce con prudenza trova fortuna.
9 Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
Il falso testimone non resterà impunito, chi diffonde menzogne perirà.
10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
Allo stolto non conviene una vita agiata, ancor meno a un servo comandare ai prìncipi.
11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
E' avvedutezza per l'uomo rimandare lo sdegno ed è sua gloria passar sopra alle offese.
12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
Lo sdegno del re è simile al ruggito del leone e il suo favore è come la rugiada sull'erba.
13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
Un figlio stolto è una calamità per il padre e i litigi della moglie sono come stillicidio incessante.
14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
La casa e il patrimonio si ereditano dai padri, ma una moglie assennata è dono del Signore.
15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
La pigrizia fa cadere in torpore, l'indolente patirà la fame.
16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
Chi custodisce il comando custodisce se stesso, chi trascura la propria condotta morirà.
17 Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
Chi fa la carità al povero fa un prestito al Signore che gli ripagherà la buona azione.
18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
Correggi tuo figlio finché c'è speranza, ma non ti trasporti l'ira fino a ucciderlo.
19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
Il violento deve essere punito, se lo risparmi, lo diventerà ancora di più.
20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
Ascolta il consiglio e accetta la correzione, per essere saggio in avvenire.
21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
Molte sono le idee nella mente dell'uomo, ma solo il disegno del Signore resta saldo.
22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
Il pregio dell'uomo è la sua bontà, meglio un povero che un bugiardo.
23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
Il timore di Dio conduce alla vita e chi ne è pieno riposerà non visitato dalla sventura.
24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
Il pigro tuffa la mano nel piatto, ma stenta persino a riportarla alla bocca.
25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
Percuoti il beffardo e l'ingenuo diventerà accorto, rimprovera l'intelligente e imparerà la lezione.
26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
Chi rovina il padre e fa fuggire la madre è un figlio disonorato e infame.
27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
Figlio mio, cessa pure di ascoltare l'istruzione, se vuoi allontanarti dalle parole della sapienza.
28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
Il testimone iniquo si beffa della giustizia e la bocca degli empi ingoia l'iniquità.
29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.
Per i beffardi sono pronte le verghe e il bastone per le spalle degli stolti.