< Ordsprogene 19 >
1 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Pi bon se yon malere ki mache ak entegrite pase sila ak bouch konwonpi ki ensanse a.
2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
Anplis, li pa bon pou gen gwo kouraj, san konesans, ni pou prese rive fè fo pa.
3 Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
Foli a yon nonm fè chemen l gate; e kè li anraje kont SENYÈ a.
4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
Richès fè zanmi ogmante anpil; men malere pèdi zanmi li yo.
5 Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
Yon fo temwen pa prale san pinisyon; e sila ki fè manti a, p ap chape.
6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
Anpil moun va chache favè a yon moun jenere ak men ouvri; tout moun se zanmi a sila ki bay kado.
7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
Tout frè a malere yo a rayi li; konbyen, anplis, pou zanmi l kouri kite l. L ale jwenn yo ak pawòl plede, men yo fin ale.
8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
Sila ki twouve sajès renmen pwòp nanm li. Sila ki kenbe ak bon konprann nan va jwenn sa ki bon.
9 Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
Yon fo temwen pa prale san pinisyon; epi sila ki bay manti a, va peri.
10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
Lavi alèz pa fèt pou moun ensanse; bokou mwens pou yon esklav ta gen otorite sou prens yo.
11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
Yon nonm ak bon konprann lan nan kòlè; se glwa li pou bliye yon transgresyon.
12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
Kòlè a wa a se tankou yon lyon k ap rele fò; men favè li se tankou lawouze sou zèb vèt.
13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
Se yon fis plen foli k ap detwi papa l, e yon madanm k ap diskite a se tankou dlo kap degoute san rete.
14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
Kay ak byen se eritaj ki sòti nan papa; men yon fanm pridan sòti nan SENYÈ a.
15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
Parès va voye yon pwofon somèy sou moun, e yon nonm ki pa travay, va soufri grangou.
16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
Sila ki kenbe kòmandman an kenbe nanm li, men sila ki enpridan nan kondwit va mouri.
17 Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
Yon moun ki fè gras a yon malere prete a SENYÈ a, e Li va bay li rekonpans pou bon zèv li a.
18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
Bay fis ou a disiplin pandan gen espwa; pa chache lanmò li.
19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
Yon nonm ak gwo kòlè va pote pinisyon li; paske si ou pwoteje moun nan ou va oblije fè l ankò.
20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
Koute konsèy e aksepte disiplin pou ou kab vin saj pou tout rès vi ou.
21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
Plan nan kè lòm yo anpil; men se konsèy SENYÈ a ki kanpe.
22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
Sa ki dezirab nan yon nonm se yon kè ki dous. Pito yon nonm ta malere pase li ta yon mantè.
23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
Lakrent SENYÈ a dirije a lavi pou fè moun dòmi ak kè satisfè, san kontamine ak mal.
24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
Parese a fouye men l nan plato a; men li refize rale l rive nan bouch li.
25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
Frape yon mokè pou moun san konprann nan vin gen lespri; repwòch a yon moun bon konprann, va fè l genyen konesans.
26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
Sila ki atake papa li e chase manman l ale, se yon fis ki fè wont ak dega patou.
27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
Sispann koute disiplin, fis mwen an e ou va pèdi chemen konesans.
28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
Yon temwen ki fè dezòd moke lajistis; e bouch mechan an gaye inikite.
29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.
Gen desizyon jijman pou mokè yo; ak kou pou do a moun ensanse yo.